Planlæg ferien med Google.
Google Travel

Google lukker Google Trips. Se her, hvordan du kan planlægge ferien med andre Google-tjenester.

© Google

Google lukker populær tjeneste

Google lukker den populære tjeneste Trips, som kunne bruges til at planlægge din ferie. Se her, hvad du skal bruge i stedet for.

4. september 2019

Googles app,  Google Trips, har længe været en praktisk redskab for mange, når man skulle planlægge sin ferie. 

App'en holdt blandt andet styr på flytider og hotelreservationer, men nu har Google besluttet sig for at sløjfe den.

Heldigvis kan du finde mange af de samme funktioner i andre Google-tjenester.

Søg fly og hoteller med Google Travel

Googles primære rejsetjeneste hedder fremover Travel. Her kan du søge efter flyrejser på tværs af mange flyselskaber. 

Du kan også se de laveste på priser på et kort, hvis du er lidt i tvivl om, hvor du gerne vil hen. På Travel har du også mulighed for at booke et hotel på destinationen. 

Hvis du vil vide mere om rejsemålet, kan du bare klikke på Udforsk. Så får du forslag til seværdigheder og masser af informationer om det sted, du skal hen. Du finder Google Travel her

Planlæg ferien med Google Maps

Mange andre funktioner fra Trips er efterhånden blevet tilgængelige i Google Maps. Her kan du fx sætte bogmærker ved steder, du gerne vil besøge. 

I bunden af smartphone-app'en Google Maps, kan du få forslag til seværdigheder, spisesteder og hoteller på det kortudsnit, du kigger på.

Hvis du har reserveret hotel og fået en bekræftelse i Gmail eller lavet en aftale om at mødes på en café og skrevet det ind i Google Kalender, så kan du også finde det i Google Maps:

Bare åbn menuen i øverste venstre hjørne. Tryk så på Dine steder og vælg fanebladet Reservationer.

> Læs også: Nu bliver Google Maps endnu bedre til at vise vej

Måske er du interesseret i ...