Spam er både irriterende og en tidsrøver.
Undgå spam:

Med et par nye, gode vaner kan du minimere antallet af spambeskeder i indbakken. 

© Shutterstock

Sådan undgår du spam i indbakken

Spam er irriterende, bøvlet, frustrerende og potentielt også farligt for din computer. Vi hjælper dig af med en af de store irritationsmomenter i indbakken.

1. juni 2022 af Niklas Ernst

Spam er ikke bare irriterende. Det kan også være direkte skadeligt.

Det er nemlig ikke altid kun reklamemails, som du ikke har bedt om, der ender i din indbakke.

LÆS OGSÅ: Får du en af disse mails, skal du passe på

Spam kan også have karakter af phishing, hvor afsenderen forsøger at få adgang til din data, dine konti eller måske endda din computer.

Uanset om der er tale om reklamer eller phishing, så er spam irriterende at bruge sin tid og energi på. 

Det er heldigvis muligt at begrænse antallet af spam-mails, du modtager. 

Sluk for spambeskederne

I det nye nummer af Komputer for alle 10/2022 kan du læse en længere artikel, hvor vi viser, hvordan du stopper spam-meddelelserne, før de havner i din indbakke.

Men vi viser dig også, hvordan du rydder op, når meddelelserne allerede er havnet i din mail. 

> Du kan læse artikel i Fordelszonen her (kræver login)

Herunder løfter vi lidt af sløret for, hvordan du sætter en stopper for den irriterende spam med 3 gode råd.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du aldrig klikke på Afmeld i spammails

1. Lav en selvdestruerende mailadresse

Et alternativ til at lave en sekundær mail er at bruge tjenesten GetNada. 

Her får du en mailadresse, der kun findes i kort tid. 

Den kan du fx bruge, hvis du skal tilmelde dig på en hjemmeside, du ikke har fuld tillid til. Du skal dog ikke bruge værktøjet til vigtige mails, som du skal gemme til senere, for alle mails slettes efter syv dage.

Du finder værktøjet GetNada her.

2. Tænk før du klikker

De fleste af os kan godt gennemskue det, når vi ser noget mistænkeligt på nettet. Men nogle gange er vi stressede eller tænker os ikke om – og så klikker vi alligevel. 

Tænk dig derfor om en ekstra gang, før du klikker på et link, deler din mailadresse eller deltager i en konkurrence, hvor “præmien” i virkeligheden bare er en indbakke fyldt med spam.

> Læs også artiklen "Derfor falder du for svindlernes nye tricks," hvor en forsker forklarer, hvorfor vi alle kan gå i fælden. 

3. Installer antivirus

Antivirus på pc'en kan ikke direkte sætte en stopper for spam i din indbakke. Men det kan hjælpe dig, hvis beskederne indeholder skadelig software eller prøver at dirigere dig videre til skadelige websites. 

Herunder kan du hente vores gratis sikkerhedspakke, som er en samling af de bedste sikkerhedsprogrammer til din pc:

> Hent Komputer for alles store sikkerhedspakke her

Du finder den store artikel ‘Stop spam-beskederne i din indbakke’ i Komputer for alle nummer 10/2022. 

> Du kan også hente den digitale version i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...