Nye funktioner i Gmail

Google har opdateret mailtjenesten Gmail på alle platforme. Læs, hvordan du bruger to nye funktioner på telefonen.

© Shutterstock

Sådan bruger du Gmails nye funktioner på telefonen

Nu kan du sende selvdestruerende e-mails og udsætte e-mails, som du ikke har tid til at læse, når du modtager dem. Se, hvordan du bruger Googles nye funktioner på din smartphone.

30. november 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Bruger du Gmail? Så har du måske bemærket, at der over efteråret er kommet nyt design. 

Du har muligvis også opdaget et par nye funktioner - særligt, hvis du bruger browser-udgaven. 

Funktionerne Udsæt og Tystystilstand hedder to af de mere opsigtsvækkende nyheder, som gør det muligt at udsætte e-mails, som ankommer på ubelejlige tidspunkter, og for sende hemmelige e-mails, der slettes automatisk og ikke kan videresendes.

Funktionerne virker på alle Gmails platforme, men på telefonen kan de være svære at finde. 

Her kan du læse, hvordan du bruger de to smarte funktioner på din telefon.

Sådan sender du hemmelige e-mails i Gmail

  1. Når du vil bruge tys-tys-tilstanden, starter du på en ny e-mail. 
  2. Angiv modtager, e-mailens emne og skriv hele meddelelsen. 
  3. Derefter klikker du på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælger  Tystystilstand.
  4. Nu kan du vælge, hvor lang tid der skal gå, før e-mailen slettes, og om man skal bruge en adgangskode for at kunne åbne e-mailen. 
  5. Klik på fluebenet, når du truffet dine valg.

Sådan udsætter du e-mails i Gmail:

  1. Åbn en e-mail, som du har modtaget, og som du vil have skal dukke op øverst i din indbakke på et senere tidspunkt. 
  2. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne, tryk på Udsæt og vælg nu, hvornår e-mailen igen skal optræde øverst i din indbakke, som var det en helt ny mail.
Læs her, hvordan du opretter din egen Gmail-konto

Få styr på alle de nye funktioner i Gmail

I magsinet Komputer for alle nummer 18/2018, som er på gaden nu, får du en grundig guide til alle de nye funktioner i Gmail. Så sikrer du dig effektiv og sikker mailhåndtering i din Gmail-indbakke. 

Køb magasinet i din bladbutik, eller tegn abonnement og læs artiklen i dag med vores magasinapp Wype. Du får naturligvis også adgang til vores store fordelsunivers, Fordelszonen, med mere end 300 sikre programmer. 

> Lige nu får du hele pakken fra kun 29 kroner. Se de gode tilbud her.

Måske er du interesseret i ...