Edge, Windows 10, Microsoft, 2020

Den nye Edge-browser bliver automatisk installeret på din computer. Hvis du ikke kan vente, kan du hente den fra Microsofts hjemmeside med det samme.

Hent den nye Edge-browser nu

Microsofts nye browser er endelig klar. Den er baseret på Chromium, og minder på mange måder om Chrome.

29. januar 2020 af Steffen

Den 15. januar i år var officiel udgivelsesdato for Microsofts nye browser, der ligesom forgængeren hedder Edge. 

Browseren er imidlertid meget anderledes end den Edge-browser, som Microsoft lancerede sammen med Windows 10 i 2015, og som aldrig blev den store succes, som Microsoft havde håbet på

Den nye Edge-browser er bygget op omkring Chromium, der er en open-source platform, som også benyttes af den mest populære browser, nemlig Googles Chrome. 

Den nye Edge er dog forskellige på en række punkter, og det kan du læse mere om i vores gennemgang af Edge.

Edge bliver løbende rullet ud til Windows 10-brugere automatisk og erstatter den Edge, der allerede findes på computeren. 

Sådan henter du Microsoft Edge

Hvis du ikke kan vente på at den nye browser automatisk dukker op i Windows, kan du allerede nu hente Edge på Microsofts hjemmeside. 

Vi viser her, hvordan det sker

  1. Besøg Microsofts hjemmeside
  2. Klik på Download for Windows 10 
  3. Vælg Accept and Download
  4. Programfilen hentes ned på din computer, hvorfra du kan installere programmet. Programmet erstatter automatisk den gamle Edge-browser, som du har på computeren.
New edge icon

Sammen med opdateringen til Chromium har Edge fået et nyt ikon. Det vil blive brugt på dit skrivebord og i den værktøjslinje, når du har fået det nye Edge på din pc. 

Sådan får du Edge på dansk

Som udgangspunkt er Edge på engelsk, når den hentes fra Microsofts hjemmeside.

Her viser vi dig, hvordan du skifter sprog.

  1. Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne.
  2. Vælg Settings
  3. Vælg Languages
  4. Vælg Add Languages
  5. Find Danish i listen.
  6. Klik på de tre prikker ud for Danish.
  7. Vælg Display Edge in this Language.
  8. Vælg Restart.
  9. Edge er nu på dansk

Måske er du interesseret i ...