Folkene bag Firefox er nu klar med en ny og forbedret udgave af webbrowseren med den røde ræv som logo.
Og her er særligt én funktion et kærkomment tiltag for dem, der enten ofte har mange faner åbne, eller som bruger en computer, der har begrænset mængde ram og processorkraft.
Nu vil Firefox nemlig automatisk sætte særligt tunge faner i dvale, hvis browseren registrerer, at computeren er ved at løbe tør for hukommelse.
Det er en funktion, som folkene hos Firefox har forsøgt at implementere før, men først nu mener de at have fundet den rigtige balance mellem at bevare pc’ens ressourcer og undgå at skabe en irriterende oplevelse for brugerne.
LÆS OGSÅ: Ny og stor opdatering til Chrome: Se alle funktionerne her
Fortsæt hvor du slap
Ifølge Mozilla, der står bag Firefox, bliver fanerne automatisk vækket til live, når du klikker på dem, hvis de er gået i hvale.
LÆS OGSÅ: Nu kan du hente hjemmesider som apps til pc'en
Og er du fx nået halvvejs igennem en artikel, så skal du ikke til at scrolle hen til det sted, du var kommet til, når fanen vågner. Det gemmer browseren automatisk.
Firefox er dog ikke de første til at implementere denne funktion. I den nye Edge-browser er det fx også indbygget, at faner automatisk falder i søvn, hvis du ikke bruger dem, mens det i Google er muligt at hente tilføjelser, der giver samme funktionalitet.
Firefox er mere sikker
Udover de nye sove-faner er der også en stribe andre nyheder. Eksempelvis bliver det nu mere sikkert at downloade filer i Firefox, da browseren vil blokere for filhentninger fra usikre forbindelser.
LÆS OGSÅ: Få styr dine faneblade i Google Chrome
PDF-viseren i Firefox er også blevet opdaterer og rummer nu flere funktioner. Blandt andet er det nu nemmere at udfylde blanketter online.
Den nye opdatering kommer desuden få måneder efter en anden opdatering, der gav et større ansigtsløft til browseren.
For at opdatere Firefox-browseren skal du klikke på de tre streger i øverste, højre hjørne, vælge Hjælp og dernæst Om Firefox. Nu installeres den seneste opdatering.
> Du kan hente Firefox-browseren i Fordelszonen her