Browseren DuckDuckGo rummer en lang række stærke privatlivsværktøjer, der sikrer dig mod målrettede annoncer og snagende cookies.
Privatliv:

Browseren DuckDuckGo rummer en lang række stærke privatlivsværktøjer, der sikrer dig mod målrettede annoncer og snagende cookies. 

DuckDuckGo: Topsikker browser endelig klar til Windows

Hvis du også er bekymret over krænkelser af dit privatliv, er her godt nyt til dig: Den supersikre DuckDuckGo-browser er klar til din pc allerede nu.

Der har i adskillige år eksisteret en alternativ søgemaskine, som i modsætning til søgermaskiner som Google og Bing hjælper dig med at beskytte dit privatliv ved at slukke for forskellige sporings-cookies.

Den sikre søgemaskine hedder DuckDuckGo, og for nogen tid siden lancerede søgemaskinen også en browser til mobiltelefonen, som i dag er installeret på flere end 10 millioner telefoner. 

Derfor har det været længe ventet blandt DuckDuckGo's mange fans, at de også ville lave en browser til Windows, så du kan gå på nettet uden at kompromittere privatlivet fra din pc.

> Læs også: Søg sikkert og privat på nettet med søgemaskinen DuckDuckGo

Slut med uønsket sporing på nettet

Nu er udgaven af browseren til Windows endelig klar i en tidlig beta-udgave, og den kan du faktisk hente allerede i dag.

Når du bruger DuckDuckGo-browseren i stedet for eksempelvis Chrome eller Edge, er du beskyttet mod blandt andet sporing af tredjepart, målrettet annoncering og logning af dine søgetermer.

Browseren opdager selv, når en hjemmeside beder dig acceptere cookies, og kan fremover skjule beskeder som disse.
Cookies:

Browseren opdager selv, når en hjemmeside beder dig acceptere cookies, og kan fremover skjule beskeder som disse.


Det betyder fx, at det er slut med at se reklamer for kondisko i ugerne efter du har søgt på netop kondisko på nettet.

> Hent DuckDuckGo-browseren her

Ekstra funktioner sikrer dig bedre

Browseren rummer udover den strengere cookie-kontrol også en række andre funktioner, som giver dig en sikrere oplevelse på nettet.

Der er fx en funktion, som automatisk klikker boksene med cookie-tilladelser væk, når du besøger en hjemmeside.

En del af disse cookie-bokse er designet til at få dig til at vælge den mindst sikre mulighed, men det kan DuckDuckGo gennemskue, og med den smarte funktion sørger browseren for altid at vælge den sikreste mulighed for dig.

Der er også en smart flamme-knap, som du kan bruge, når du er færdig med at besøge hjemmesider.

Klikker du på den, slettes hele din sessionshistorik fra din pc, så ingen andre kan snage i din færden.

> Læs også: 3 grunde til at du skal overveje Bing som din søgemaskine

Klik på flamme-ikonet i DuckDuckGo-browseren for at slette din historik.
Luk og slet alt:

Når du er færdig med at besøge hjemmesider i DuckDuckGo-browseren, kan du klikke på flamme-ikonet i toppen og så slettes hele din historik og filer, så dit privatliv er sikret.

Brug DuckDuckGo som et alternativ

Vi anbefaler, at du installerer og bruger DuckDuckGo som et alternativ til Google Chrome eller  Microsoft Edge, og det skyldes blandt andet at browseren stadig er i beta, og den derfor kan være mindre stabil end de veletablerede browsere.

Derudover kan der være hjemmesider, som ikke vises korrekt i den nye browser, fordi de er designet til de kendte klassikere..

Men hvis du bruger DuckDuckGo, når du fx handler på nettet, slipper du for sporingen af dine aktiviteter og den efterfølgende annoncering.

> Læs også: Den store guide til cookies

Måske er du interesseret i ...