Derfor bør du vælge denne videoafspiller

Media Player Classic BE forlader aldrig din computer igen, når du først har installeret den. Se her, hvorfor det er vores foretrukne videoafspiller.

Videoafspilleren Media Player Classic BE er vores foretrukne. Her forklarer vi, hvorfor den også kan blive din.

Videoafspilleren Media Player Classic BE er vores foretrukne. Her forklarer vi, hvorfor den også kan blive din.

Når du vil afspille en film på computeren, skal den bare virke. Punktum!

For intet er mere irriterende end en videoafspiller, der er langsom, lige skal opdateres først, eller mangler et bestemt codec, som først skal downloades, installeres og computeren genstartes, før du kan vise en video frem for familie og venner på din computer.

LÆS OGSÅ: Genial værktøj: Gør dine videoer mindre i et snuptag

Nej, elendige videoprogrammer til computeren er livet ganske enkelt for kort til.

Vi anbefaler derfor i stedet, at du vælger et program, som et enkelt, sikkert og driftssikkert, og som bare virker hver gang.

Media Player Classic BE er en videoafspiller med næsten 20 år på bagen, som rummer alt det, vi her på redaktionen sætter pris på i en videoafspiller.

Herunder giver vi dig tre gode grunde til, at du bør vælge Media Player Classic som din videoafspiller.

1. Media Player Classic BE sløver ikke din computer

Media Player Classic BE er en enkel og overskuelig filmafspiller.

Der er ikke en masse avancerede og unødvendige funktioner, som du aldrig får brug for, og som gør det besværligt og irriterende at bruge programmet.

LÆS OGSÅ: Sådan får du videoer til at afspille overalt

I stedet er der skåret ind til benet, så videoafspilleren er nem og enkel at gå til. Media Player Classic BE er altså ikke er et stort og tungt program, som nogle videoafspillere er.

Det tærer dermed ikke computerens kræfter, som nogle andre programmer gør, og gør den langsom og sløv.

2. Den afspiller ethvert format

Programmet afspiller ethvert filformat, du kan komme i tanker om, helt uden at installere codecs eller andre tilføjelser.

LÆS OGSÅ: Flyt let billeder og videoer mellem pc og iPhone

Hvad enten du vil afspille en DVD-film, Blu Ray i høj opløsning eller video, du har hentet ned fra nettet, som fx H.264, AVI, FLV, MKV eller stort set ethvert andet filformat, kendt som ukendt.

Du skal bare trykke “Afspil”, så vises filmen eller videobidden på din computer uden hakken, forsinkelse eller irriterende fejlmeddelelser.

3. Programmet er udviklet af eksperter

Media Player Classic BE er open source og dermed udviklet af frivillige og dygtige entusiaster, der går op i software og i film.

Video: Sådan giver du dine billeder ny baggrund

Personerne bag arbejder derfor udelukkende med at gøre programmet så godt som muligt, og de forsøger ikke at få dig til at købe en dyr “premium”-version af programmet eller vise dig reklamer eller lignende.

Det oplever man ofte i andre videoafspillere – men altså ikke i Media Player Classic BE.

Find programmet i Fordelszonen og i magasinet

I det nye nummer af Komputer for alle nummer 5/2023 går vi i dybden med Media Player Classic BE og viser dig alle de funktioner og værktøjer, programmet rummer.

Her kan du fx læse mere om, hvilke filtyper, programmer understøtter, og hvordan du får dine videofiler til automatisk at blive åbnet op i Media Player Classic BE.

> Du kan hente programmet og artiklen i Fordelszonen her