Hvad er forskellen på jpeg, jpg og png?

Hvis du har arbejdet med fotos på pc’en, har du helt sikkert stødt på filtyperne jpeg, jpg og png. Men hvad er forskellen på filtyperne? Få svaret her.

Fotofiler i Windows - jpeg, jpg og png

Nå du redigerer billeder i Windows, støder du helt sikkert på formaterne jpg og png, men hvad er forskellen?

© Shutterstock

Der findes mange forskellige filtyper - især når det kommer til fotos. Det har du sandsynligvis opdaget, hvis du på et tidspunkt har arbejdet med fotos på pc’en. Og her har du sikkert stiftet bekendtskab med filformaterne jpeg, jpg og png.

Jpeg, jpg og png er nemilg de mest almindelige filformater til billeder i Windows, men det kan være en anelse forvirrende, at nogle fotos i en billedmappe er jpg-filer, mens andre er filtypen png.

For hvad er egentlig forskellen på filtyperne? Og hvilken betydning har det, at et foto er en png-fil i stedet for en jpeg?

Det giver vi svar på her.

LÆS OGSÅ: Hvad er WebP-formatet?

Hvad er Jpeg, jpg og png

Jpeg og jpg står begge for Joint Photographic Experts Group og er faktisk den samme filtype.

Forskellen i navnene skyldes, at det ikke var muligt at have et filtypenavn med fire bogstaver i tidligere versioner af Windows, og derfor hed filtypen blot jpg.

I forhold til png fylder jpg mindre, da jpg-fotos bliver komprimeret i højere grad, hvilket gør dem lettere at dele over fx mail. Det betyder dog også, at kvaliteten af jpg-billeder forringes, da filerne mister data i komprimeringen.

Png-filer har højere billedkvalitet, men fylder til gengæld også mere. Filtypen bliver ofte anvendt til grafisk arbejde, fordi de understøtter gennemsigtige baggrunde. Det gør jpg ikke.

Png-filer egner sig desuden i mindre grad til at blive uploadet til hjemmesider og vedhæftet i mails, end tilfældet er med jpg, da png-filer som nævnt er større.

LÆS OGSÅ: Sæt to billeder sammen til ét i Windows

Sådan laver du jpg om til png

Har du brug for at konvertere et foto fra jpg til png eller omvendt, skal du bruge et program til filkonvertering. Ofte er de lidt komplicerede at bruge, men det laver programmet File Converter om på.

Med File Converter, som du kan læse meget mere om i Komputer for alle nummer 17/2023, skal du nemlig blot højreklikke på en fil og vælge et nyt format fra højreklikmenuen.

Som abonnent af Komputer for alle kan du endda hente programmet File Converter gratis på vores hjemmeside her.

Har du ikke abonnement på Komputer for alle endnu, kan du få det ved at klikke her.

LÆS OGSÅ: Sådan åbner du de ukendte og besværlige filer