App'en Snapseed til billedbehandling på mobilen.
Snapseed:

Foto-app'en Snapseed fungerer både med Android og Apple-enheder.

Snapseed: Genial foto-app fjerner uønskede elementer fra dine fotos

Den geniale foto-app Snapseed giver dig et væld af avancerede funktioner. Blandt andet kan du fjerne uønskede elementer fra dine fotos, som du måske kender det fra Photoshop. Men her er det helt gratis.

App'en Snapseed er et fremragende altmulig-værktøj til foto-redigering.

Det er et af den slags værktøjer, som alle bør kende, hvis de arbejder med fotos på mobilen.

I stedet for at bruge stribe forskellige apps til fotoredigering, kan du nu samle alle fotoreparationer i den samme app - og lægge et af de utallige kreative filtre på, så dine fotos bliver endnu flottere.

Snapseed er gratis, og app'en er meget let at bruge. 

Kom i gang med Snapseed

Hent først den gratis app Snapseed til Android eller iOS. Sørg for at give app'en lov til at tilgå billederne på din mobil. 

App'en, som er udviklet af Google, udmærker sig blandt andet ved, at du kan fjerne personer eller andre uønskede elementer fra dine fotos. 

Du kan således "photoshoppe" din billeder helt uden Photoshop og den tilhørende udgift! Og du behøver ikke være ekspert i billedbehandling, for det er let og intuitivt at bruge Snapseed.

Læs også: Det bedste program til simpel billedredigering 

Fjern personer med Snapseed

Metoden, som Snapseed bruger tl at fjerne elementer, er overraskende og genial. 

Du gnider simpelthen forsigtigt fingeren henover det uønskede element, og så sørger app'en selv for at overskrive elementet med billedets øvrige baggrund.

I en artikel i Komputer for alle nummer 17/2022 kan du trin-for-trin læse, hvordan du præcis gennemfører ændringen af dine billeder. 

> Læs artiklen i Fordelszonen her: "Hov, hvad laver naboens hund på mit billede?" 

Se vores instruktionsvideo

I videoen herunder kan du se, hvordan du helt konkret skal holde fingrene, for at fjerne de uønskede elementer ud i dine billeder, så de forsvinder og på magisk vis bliver erstattet med baggrunden.

Mange andre værktøjer i Snapseed

Hvis du er glad for Snapseeds værktøj til at fjerne uønskede elementer, bliver du endnu mere glædelig overrasket, når du går på opdagelse i app'ens mange andre værktøjer.

Du kan nemlig let reparere, ændre og finpudse dine billeder, ligesom du kan gå på opdagelse i et væld af kreative filtre, som giver dine billeder helt nye udtryk. 

Snapseed indeholder intet mindre end 28 værktøjer, som du kan benytte på et foto på samme måde, som vi har beskrevet herover.

Du kan prøve dig frem med de forskellige funktioner, og du kan let fortryde og vende tilbage til dit oprindelige billede. 

Når du er færdig med et billede, kan du vælge let dele det med andre. Du kan også vælge at overskrive det oprindelige billede eller at gemme en kopi i din kamerarulle.

Snapseeds mange værktøjer.
Snapseed:

Her kan du se de mange værktøjer, som Snapseed-app'en har. De fleste værktøjer har yderligere justeringsmuligheder, når de er valgt. 

Måske er du interesseret i ...