Microsoft slår nu fuldt bak i designet af Proceslinjen og bringer nogle af de gode, gamle funktioner til live igen.
Proceslinje:

Microsoft slår nu fuldt bak i designet af Proceslinjen og bringer nogle af de gode, gamle funktioner til live igen.

© Microsoft

Proceslinjen i Windows 11 laves radikalt om til efteråret

I løbet af efteråret modtager din pc med Windows 11 en stor funktionsopdatering, der blandt andet møblerer fundstændig om på Proceslinjen, så den dels kommer til at minde om den du kender fra Windows 10, og dels får helt nye funktioner.

Da Windows 11 for snart et par år siden blev lanceret, modtog det nye styresystem blandt andet kritik for den nye Proceslinje, som var blevet stærkt forkrøblet i forhold til forgængeren Windows 10.

Det var blandt andet slut med at trække filer og genveje direkte ned på Proceslinjen, ligesom man ikke længere kunne placere linjen i toppen eller siden af skærmen.

I Windows 7 og 10 kunne man også få vist enkelte ikoner for de programvinduer, man havde åbne, mens de i Windows 11 altid er grupperede, så du fx kun ser ét ikon for Chrome-browseren, selvom du har fire Chrome-vinduer åbnet.

> Læs også: Sådan får du en hjemmeside til at åbne automatisk i Windows

Microsoft i kæmpe kovending

Selvom Windows 11-ejere har brokket sig over manglerne siden lanceringen, har det hidtil været for døve øren, men nu ser det ud til at Microsoft kommer med nye indrømmelser.

I en helt frisk udgave af Windows 11, som er landet hos de frivillige testere i testprogrammet Windows Insider, er der flere banebrydende funktioner på vej (tilbage) til Proceslinjen.

Windows Insider-programmet kan alle være med i, og du kan læse her, hvordan du kommer i gang, hvis du også selv vil prøve nyhederne før alle andre.

Sæt etiketter på ikonerne

Allerede i slutningen af sidste år genindførte Microsoft muligheden for igen at trække filer ned på Proceslinjen. En funktion, der har været savnet siden lanceringen af Windows 11.

I den nye Windows 11 Build 23440, som Windows Insider-testerne netop har fået på deres pc'er, er der derudover igen kommet mulighed for at afgruppere ikoner, så fx tre Chrome-vinduer også vises med tre ikoner på Proceslinjen.

Samtidig har firmaet genintroduceret muligheden for at sætte etiketter på ikonerne, så du ikke behøver hverken gætte eller føre musen over et ikon for at se, hvilket program der er tale om.

> Læs også: Disse nye funktioner til Windows 11 fik du i den seneste opdatering

Du får nu igen mulighed for at afgruppere ikoner på Proceslinjen og sætte mærkater på de enkelte programmer, så du nemmere kan se, hvilke programmer du har åbne.
Etiketter:

Du får nu igen mulighed for at afgruppere ikoner på Proceslinjen og sætte mærkater på de enkelte programmer, så du nemmere kan se, hvilke programmer du har åbne.

© Windowslatest

Helt nye funktioner på vej til Proceslinjen

I tillæg til at Microsoft nu vil genindføre funktioner, der tidligere har fungeret fint, men alligevel blev slagtet af firmaet, er der også helt nye muligheder på vej.

Igen er det samme Build 23440, der afslører redesignet af den uundværlige Proceslinje.

Udover muligheden for at sætte mærkater på dine ikoner og afgruppere dem, bliver det nemlig også muligt at gøre Proceslinjens udtryk mere enkelt ved at fjerne ellers fastnaglede elementer i Meddelelsesområdet yderst til højre. 

Her bliver det i første omgang muligt at slå uret fra, så hele Meddelelsesområdet fylder mindre - perfekt, hvis din skærm ikke er så stor, eller du sidder med en tablet.

> Læs også: Sådan får du sekundviser på uret i Windows 11

For første gang bliver det nu snart muligt at fjerne forstyrrende elementer som klokken yderst til højre på Proceslinjen.
Slut med forstyrrelser:

For første gang bliver det nu snart muligt at fjerne forstyrrende elementer som klokken yderst til højre på Proceslinjen i Windows 11.

© Windowslatest

Din pc opdateres til efteråret

De nye muligheder rammer alle pc'er med Windows 11 i løbet af efteråret 2023 - formentlig til oktober. 

Det sker med den store funktionsopdatering Windows 11 23H2, som sendes løbende ud til alverdens Windows 11-maskiner. 

Med denne opdatering får din pc også andre spændende funktioner - blandt andet bliver gode, gamle Stifinder ændret radikalt, og du får en helt ny gallerivisning af dine fotografier fra forskellige placeringer på pc'en.

Vi følger naturligvis sagen tæt og vil opdatere dig her på hjemmesiden, når vi opdager nye funktioner i den kommende opdatering.

> Læs også: Nu får du flere reklamer i Windows

Måske er du interesseret i ...