Windows 11
Windows 11:

Notesblok bliver snart opdateret på din pc med Windows 11, så teksten blandt andet bliver lettere at se.

Nu bliver Notesblok og Media Player endnu bedre

De nye udgaver af Media Player og den klassiske Notesblok, som er inkluderet i Windows 11, bliver snart opdateret og får endnu flere funktioner.

Da Microsoft lancerede Windows 11, havde firmaet også haft tid til at pudse arvesølvet.

Således inkluderede den nye udgave af styresystemet blandt andet nye udgaver af de helt klassiske Windows-programmer Notesblok og Media Player.

Netop disse to programmer bliver snart opdateret for de frivillige testere i Insider-programmet, hvor man har mulighed for at afprøve kommende Windows-funktioner før alle andre.

Hurtigere at rulle i lange dokumenter

Notesblok er kendt for at være et lille og ikke ret ressourcekrævende program til at læse og redigere tekstdokumenter, men er dokumenterne for lange, kan programmet blive ustabilt.

Med den kommende opdatering skulle Notesblok blive bedre til at håndtere store dokumenter uden at hakke i det, når du ruller i dokumentet.

Der bliver også bedre muligheder for at skalere tekster, så det bliver endnu nemmere at læse ved skærmen, ligesom den indbyggede skærmoplæser bliver forbedret, hvis du benytter dig af muligheden for at få læst teksten op.

Læs alt om Windows 11 her

De nyere udgaver af Notesblok følger pc'ens overordnede farvetema, så programmet får mørke farver, hvis du har valgt et mørkt tema.
Notesblok:

De nyere udgaver af Notesblok følger pc'ens overordnede farvetema, så programmet får mørke farver, hvis du har valgt et mørkt tema.

Nemmere sortering af musikken

Du kan stadig søge den helt klassiske Windows Media Player frem i startmenuen, men sammen med Windows 11 introducerede Microsoft en nyfortolket udgave af den populære afspiller - blot kaldet Media Player eller Medieafspiller på dansk.

Det er denne nye udgave af medieafspilleren, som nu snart modtager en større opdatering.

Når du har modtaget opgraderingen, bliver det også muligt at sortere musiknumre og albums efter dato, de er tilføjet, ligesom ydelsen er forbedret for folk med store musiksamlinger.

Du finder Media Player ved at skrive Medieafspiller i søgefeltet i Windows og så klikke på resultatet.

Som standard vises den musik og de film du har liggende i bibliotekerne Musik og Videoer, men du kan i programmets indstillinger også tilføje filer fra andre steder på harddisken ligesom du kan trække mediefiler ind i programmet. 

Windows 11's Medieafspiller er klasser bedre end den gamle Media Player fra tidligere udgaver af Windows.
Media Player:

Windows 11's Medieafspiller er klasser bedre end den gamle Media Player fra tidligere udgaver af Windows.

Vi ved endnu ikke, hvornår de opdaterede udgaver af Notesblok og Media Player lander på almindelige Windows 11-maskiner for folk, der ikke er med i Windows Insider.

Et godt bud er dog sammen med efterårets store Windows 11-opdatering, som vi forventer omkring oktober. 

Læs også: Sådan aktiverer du Widgets i Windows 11

Måske er du interesseret i ...