Det burde egentlig være sådan, at hver ny udgave af Windows er en videreudvikling at den forrige. Windows 11 burde være som Windows 10, men med en stribe ekstra, spændende funktioner.
Sådan er det naturligvis også i store træk, men mange Windows-fans blev alligevel overrasket, da det viste sig, at en særdeles populær mulighed i Windows 10 ikke længere var at finde, da Windows 11 blev lanceret sidste efterår.
Læs også: Microsoft: Windows 11 er klar til alle
Send proceslinjen til vejrs
I Windows 11 har du således kun tre muligheder for at placere proceslinjen. I bunden, til højre og til venstre. Den fjerde mulighed, som har været en del af tidligere udgaver af Windows er forsvundet; det er simpelthen ikke en del af Windows' "tilbud", at du kan placere proceslinjen i toppen af skærmen, hvor den ellers er pænt af vejen.
Læs også: Læg populære systemgenveje på Proceslinjen
Sådan lægger du proceslinjen øverst i Windows 10
I Windows 10 er der en simpel indstilling, der hjælper dig på vej med at få proceslinjen i toppen af skærmen.
- Højreklik på proceslinjen, og vælg Indstillinger for proceslinje
- Vælg dernæst Top i rullemenuen lidt nede i indstillingsvinduet
Sådan lægger du proceslinjen øverst i Windows 11
Hvor Microsoft har fejlet lidt i Windows 11, har internettets "underleverandører" til Windows til gengæld leveret varen. På den fremragende hjemmeside How To Geek finder du således et såkaldt "hack" til registreringsdatabasen. Det klarer opgaven fornemt.
Gør som beskrevet herunder for at få proceslinjen til tops i Windows 11. Opret eventuelt først et gendannelsespunkt på din pc.
- Hent først denne zip-fil fra How To Geeks hjemmeside.
- Zip-flen lander på din pc. Pak den ud. Du ser nu to exe-filer. Dobbeltklik på filen win11_taskbar_top.reg
- Dernæst skal du af flere omgange bekræfte, at du vil genmeføre ændringen af registrerings databasen
- Næste skridt er at genstarte Stifinder. Tast CTRL + Shift + Esc på dit tastatur.
- Vælg fanen Processer
- Rul ned til Windows Stifinder, højreklik og vælg Genstart i højreklikmenuen
- Dermed stryger proceslinjen til tops på din Windows 11-maskine
Hvis du senere vil have proceslinjen i bunden igen, gentager du processen men med filen win11-taskbar_bottom.reg.
Læs også: Gør proceslinen i Windows 10 helt personlig
Få alt at vide om Windows 11
Komputer for alle har skrevet en længere artikel-serie om mulighederne i Windows 11. Alle afsnit viser trin-for-trin-guider til systemets mange spændende funktioner. Du kan læse hele serien i Fordelszonen her.