Kan du installere Windows 11 i dag?
Windows 11

Så er det nu. Windows 11 er omsider klar som en opdatering til din pc - hvis din pc er kompatibel med Windows 11. Se her, om du kan få Windows 11 allerede i dag.

Kan du installere Windows 11 i dag?

Windows 11 er klar, men kan du opgradere din pc? Hent den nye udgave af Microsofts værktøj og få straks svar på, om din pc er en af de særligt udvalgte, som kan få Windows 11 allerede i dag.

Er du også en af dem, som har ventet utålmodigt på at afprøve Windows 11 med de mange nyheder og nyskabelser, er ventetiden endelig forbi.

I dag lanceres Windows 11 som en valgfri opdatering til din pc med Windows 10.

Men som du måske har læst i Komputer for alle og her på vores hjemmeside, er det ikke alle pc'er, som umiddelbart kan hente og installere Windows 10's afløser - heller ikke selvom din pc kun er få år gammel.

> Læs alt om Windows 11 her

Strengere krav til din pc end tidligere

For at få lov at installere Windows 11 på din pc, skal computerens processor være 8. generations Intel eller tilsvarende fra AMD. Det betyder, at ellers flerkernede og hurtige CPU'er, som egentlig er kraftige nok til at afvikle Windows 11, udelukkes fra festen, hvis de er ældre end Microsoft tillader. 

Der er også kommet et nyt krav om, at din pc skal have aktiveret UEFI (i stedet for den gammeldags BIOS) og Sikker opstart. Det er ikke alt udstyr, som er forberedt til dette.

Værst for de "ældre" pc'er er dog kravet om TPM 2.0. Det er en sikkerhedsfunktion, som er indbygget på nyere bundkort, og lever din pc ikke op til det, må du blive på Windows 10. 

Det kan du så til gengæld gøre indtil 2025, hvor opdateringerne til Windows 10 ophører.

> Læs også: Så længe kan du bruge Windows 10

Tjek, om du får Windows 11

Microsoft har netop relanceret deres værktøj, Tilstandskontrol for pc, som undersøger om din pc er i stand til at køre Windows 11 - og dermed om du er blandt dem, der får Windows 11 tilbudt fra i dag.

I den nye udgave af Microsofts værktøj kan du se i detaljer, hvilke elementer i din pc, der er godkendt til Windows 11 - og i modsat fald, hvorfor du nægtes adgang til den næste Windows 10.

Tjek, om du får Windows 11
Tjek din pc

Her har vi tjekket vores pc med Microsofts værktøj, som fortæller, at pc'en er klar til opgraderingen. Vi afventer nu Windows 11 på computeren senere i dag.

Tjek din pc med det samme

Vi har lagt den opdaterede version af Microsofts værktøj i Fordelszonen, så du straks kan tjekke, om du får tilbudt Windows 11 i dag eller i løbet af ugen.

> Hent Windows PC Health Check her <

Vi vil naturligvis kaste os ud i at opdatere en kompatibel pc til Windows 11, så snart det er muligt. Det kan du læse mere om her på vores hjemmeside. 

> Installer Windows 11 med det samme med Windows 11 Installation Assistant, som du finder i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...