Godmode: Få en mappe med alle indstillinger i Windows 11

Måske har du hørt om Godmode-mappen i tidligere udgaver af Windows, og nu er den fantastiske mappe også klar til Windows 11.

Få en Godmode-mappe i Windows 11 med alle dine indstillinger.

Den særlige mappe, du nu kan få i Windows 11, kaldes på engelsk en Godmode-mappe, og det er da også næsten helt himmelsk at få adgang til så mange indstillinger på ét sted.

Vi har tidligere beskrevet den helt særlige Godmode-mappe i bladet Komputer for alle.

Det er en mappe, som automatisk - blot ved udfyldning af et særligt kodelignende mappenavn - kommer til at rumme en lang række indstillinger og funktioner i Windows.

Efter Windows 11 nu er blevet lanceret har mange drømt om at få adgang til den samme mappe i den nye udgave af styresystemet, så det dermed bliver lettere at navigere i de nye indstillinger i Windows 11.

Vi kan nu afsløre, hvordan du får adgang til gudemappen på din Windows 11-pc.

> Læs alle vores artikler om Windows 11 her

Sådan får du Godmode-mappen på din pc

Som det også var tilfældet i tidligere udgaver af Windows, skal du også i Windows 11 oprette en ny mappe og bruge en hel særlig stump kode, når du navngiver den.

Koden er denne gang:

GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}

Herunder kan du se, hvordan du aktiverer funktionen på din computer.

Sådan får du Godmode-mappe i Windows 11

Højreklik på et frit sted på Skrivebordet i Windows 11. Vælg Ny og Mappe (her vist i en engelsksproget udgave af Windows 11).

Sådan får du Godmode-mappe i Windows 11

Giv mappen følgende navn og tryk derefter på Enter.

GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}

Sådan får du Godmode-mappe i Windows 11

Dobbeltklik på den nye mappe på dit Skrivebord. Mappen rummer nu alle gængse indstillinger og funktioner i Windows 11 (her vist i en engelsksproget udgave af Windows 11).

Mappen kan du naturligvis oprette på alle de maskiner, du har Windows 11 på - og den behøver ikke lægge på Skrivebordet.

Du kan fx placere mappen under Dokumenter, så du stadig holder Skrivebordet rent.

> Læs også: Windows 11 er kommet: Er du og din pc klar til at tage springet?