Tegneprogrammet Paint har været en del af Windows i årtier. Men nu har tegneprogrammet fået en storebror, der, som navnet antyder, lader dig lave værker i 3D.
Paint 3D er et nyt værktøj, der kom med Creators Update til Windows 10.
Lav dine modeller til 3D
Det lyder svært, men som med det gamle Paint, som Windows i øvrigt har sløjfet, er brugervenligheden i højsædet.
Paint 3D er naturligvis oplagt at benytte, hvis du har en to-i-én-pc med tilhørende pen, men programmet er også ganske nemt at bruge på din pc.
Læs også: Alt om den nye opdatering af Microsoft Windows 10
Del og hent andres værker
Du har 10 forskellige ”Kunstværktøjer” til rådighed som eksempelvis vandfarve, kridt og tusch – og du kan indsætte både 2D- og 3D-tekst på dine billeder.
Slutteligt kan du uploade og dele dine tegninger med andre Paint 3D-brugere på hjemmesiden remix3d.com. Her har du i øvrigt også mulighed for at downloade andre brugeres kreationer og modificere dem.
Få en grundig introduktion og lær at tegne i 3D i Paint 3D i Komputer for alle 13/2017.
Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse historien med det samme på dine mobil eller tablet med app'en Wype. Her kan du også læse de seneste 10 numre af bladet.