Sådan får du System-panelet tilbage i Windows

Hvis du - ligesom os - er kede af at miste System-panelet i Windows, har vi fundet en løsning til dig. 

Sådan får du System-panelet tilbage i Windows

Med den nyeste opdatering til Windows 10 er det slut med det velkendte kontrolpanel System. Vi viser, hvordan du får panelet tilbage.

Hvis du ikke allerede har hentet den nyeste Windows 10-opdatering, der blev lanceret 21. oktober og bærer navnet 20H1, er den på vej til din pc.

Den nye opdatering rummer flere spændende nyheder, men desværre også nyheder, der må siges at være dårligt nyt for de af os, som holder af det klassiske Kontrolpanel.

> Læs mere om den nye opdatering til Windows i denne artikel

Et kendt og elsket panel er væk

Det har nemlig vist sig, at Microsoft nu har slået endnu et søm i ligkisten til det gode, gamle Kontrolpanel, som firmaet gerne vil have erstattet af den nyere, men også ganske irriterende indstillingsmenu.

Med den nye opdatering til Windows 10 er det slut med at højreklikke på Denne computer i Stifinder, vælge Egenskaber og derefter lande i kontrolpanelet System.

I stedet åbner det menuen indstillinger, hvor der vises oplysninger om computeren.

Det samme sker, hvis du forsøger at gå direkte til System inde fra Kontrolpanelet. 

Planerne var forudset

Allerede i juli viste en planlagt opdatering til Windows 10, at Microsoft havde flyttet flere oplysninger fra System-panelet til indstillingsmenuen.

Det skulle vise sig at være en forudanelse om det større skridt, der altså nu er gennemført. 

> Læs også: Slut med at fjerne programmer via Kontrolpanel

Sådan får du System tilbage

Hvis du er en af dem, som ofte brugte panelet System, er der dog en måde at få det tilbage. 

Du kan åbne det ved at taste Windows-tast + R, og her indtaste explorer shell:::{BB06C0E4-D293-4f75-8A90-CB05B6477EEE}. Tast Enter.

Du kan også oprette en genvej til panelet på Skrivebordet i Windows.

Højreklik et frit sted på Skrivebordet og vælg Ny og Genvej.

Indsæt explorer shell:::{BB06C0E4-D293-4f75-8A90-CB05B6477EEE} og klik på Næste. Giv genvejen et navn og klik på Afslut.

Nu kan du nemt åbne System ved at dobbeltklikke på din nye genvej.

Måske er du interesseret i ...