Kommandoprompt i Windows
Kommandoprompt:

For mange byder kommandoprompten på uforståelig kodetekst. Men det er ikke kun for eksperter.

Lær de magiske kommandoer i Windows

Små, korte kommandoer gør dig til hersker over nogle af Windows' mest specialiserede funktioner. Vi giver dig de bedste kommandoer til kommandoprompten i Windows.

10. januar 2022 af Steffen Nielsen

Mange pc-brugere skyr kommandoprompten som pesten.

Windows-værktøjet består i bund og grund af et mørkt vindue og en lysende musemarkør, der venter på din kommando. Og hvis du ikke kender til disse kommandoer, er der stort set ikke noget, du kan gennemføre i programmet.

Men der er faktisk gode grunde til at besøge kommandoprompten.

Et oplagt eksempel er værktøjet sfc /scannow, der retter systemfejl. En anden er ping-kommandoen, der undersøger, om der er forbindelse til en netværksenhed eller en hjemmeside.

Sådan åbner du kommandoprompten

Det er vigtigt, at du åbner kommandoprompten i Windows som administrator, da mange kommandoer ellers ikke dur. Du gør således:

  1. Skriv kommandoprompt i Windows' søgefelt.
  2. Højreklik på søgeresultatet Kommandoprompt, og vælg Kør som administrator.
  3. Værktøjet åbner.

Sådan reparerer du systemfejl

Det måske nyttigste værktøj i kommandoprompten er sfc /scannow. 

Det er et reparationsværktøj, som du kan bruge, hvis du får fejlbeskeder fra Windows om manglende eller korrupte .dll-filer. Værktøjet erstatter korrupte systemfiler med de rigtige.

  1. Tast sfc /scannow fulgt af Enter
  2. Efter nogle minutter er systemet scannet og fejlene repareret.
> Læs også om 4 kommandoer, som kan tjekke din internetforbindelse 

De bedste kommandoer

Komputer for alle har samlet de bedste 24 kommandoer til kommandoprompten i en PDF. 

Filen kan du eventuelt skrive ud til opslagstavlen på kontoret, så du altid har de nyttige kommandoer ved hånden.

> Du finder vores liste i Fordelszonen her sammen med en artikel om, hvordan du bruger kommandopromten bedst muligt (kræver login)

Måske er du interesseret i ...