Få sekundviser på uret i Windows
Lav pc'ens ur om

Du kan nemt lave uret i Windows om, så du fx kan se en sekundviser. 

© Shutterstock

Få sekundviser på uret i Windows

Hvis du vil have et mere præcist ur i nederste højre hjørne af din pc, kan du tilføje en sekundviser ved hjælp af Registreringseditor i Windows. Se her, hvordan du gør.

Windows-uret er svært at undvære. Det fungerer fremragende, du kan se klokkeslæt og dato, og ved hjælp af et par justeringer i Windows, kan du få uret til at vise endnu mere.

Du kan nemlig let tilføje uret en sekundtæller, så du mere præcist kan se, hvad klokken er. 

Du kan ganske vist få en sekundviser frem ved at klikke på uret, men klikker du på uret, optager det en stor del af skærmen, og det kan være irriterende.

Hvis du tilføjer en sekundviser til uret, vil du hele tiden kunne se sekunderne tikke i nederste højre hjørne. Det eneste, du skal gøre, er at lave et par ændringer i Windows’ Registreringseditor.

LÆS OGSÅ: Undgå fejl i registreringsdatabasen

Sådan får du sekundviser på uret:

For at få sekundviser i dit Windows-ur, skal du bruge Windows’ Registreringseditor. 

Det kan umiddelbart lyde en smule kompliceret at gøre, men det er faktisk ganske simpelt. Her viser vi trin for trin, hvordan du gør.

  1. Start med at skrive Regedit i Windows’ søgefelt.
  2. Klik på resultatet Registreringseditor.
  3. Klik på pilen ved HKEY_CURRENT_USER.
  4. Klik dig efterfølgende gennem denne sti: HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Explorer.
  5. Når du har fulgt stien, højreklikker du på Advanced og holder musen over Ny.
  6. Vælg nu DWORD-værdi (32-bit).
  7. Giv den nye nøgle navnet ShowSecondsInSystemClock og tryk på Enter på tastaturet.
  8. Dobbeltklik på den nye nøgle.
  9. Giv den værdien 1 og klik på OK.
  10. Luk Registreringseditor og genstart computeren.
Få sekundviser i uret i Windows
Få sekundviser i uret

Har du fulgt ovenstående guide, kan du se sekundviseren i dit ur i Windows nederst i højre hjørne på din skærm. 

© Komputer for alle


LÆS OGSÅ: Sådan bruger du Windows' Registreringseditor

Lav uret i Windows helt om

Hvis du ikke synes, at det er nok blot at tilføje en sekundviser i Windows-uret, kan du hente programmet T-Clock i Fordelszonen.

T-Clock lader dig lave uret fuldstændig om. Du kan for eksempel ændre tidsformatet og vælge, hvordan tiden skal vises. Skal hele ugedagen eksempelvis være angivet, og hvilke symboler skal adskille elementerne i uret?

Med T-Clock kan du også gøre urets skrift større, og du kan ændre skrifttypen og farven, tilføje en baggrundsfarve og meget mere. Du får rigtig mange muligheder for at tage kontrol over uret i Windows, og i Komputer for alle blad 11/2021 kan du læse meget mere om programmet, og hvordan du bruger det.

Du kan som abonnent på Komputer for alle hente T-Clock i Fordelszonen ved at følge dette link.

Har du ikke abonnement på Komputer for alle, kan du få det ved at klikke her. Så får du adgang alle programmerne i Fordelszonen, og du får vores magasin med posten.

LÆS OGSÅ: Windows 10 samler flere værktøjer i ny funktion

Måske er du interesseret i ...