Philips 329P9H er en ny skærm fra Philips, der er skabt til at bruge sammen med bærbare pc'er.
På bagsiden sidder en dockingstation med masser af tilslutninger. Det betyder, at du hele tiden kan have mus, tastatur, printer og meget andet sluttet til skærmen. Og i samme øjeblik, du kobler pc'en sammen skærmen via et enkelt USB-C-kabel, har du adgang til alle de tilsluttede enheder.
Det smarte ved USB-C-forbindelsen mellem skærmen og den bærbare pc er, at den samtidig leverer strøm nok til at oplade computeren, så der er kun brug for det ene kabel.
> Læs vores test og anmeldelser af skærme, pc'er, telefoner med mere i Testzonen

Der er rig mulighed for at koble mus, tastatur med mere op til skærmen, og når du så kobler din bærbare pc til, får du adgang til de mange enheder.
Pc-skærm med mange smarte funktioner
Skærmen er på 31,5 tommer og har også et indbygget web-kamera. Kameraet sidder gemt i toppen af skærmen og popper op, så snart du har brug for det til fx en Skype-videosamtale.
Skærmbilledet er i 4K Ultra HD. Det vil sige, at der er hele 3840 x 2160 pixels at gøre godt med.
En sensor i skærmen holder øje med, om der sidder en bruger foran, så den gå i standby, når der ikke er brug for den.
Philips 329P9H er ikke ligefrem billig. Den koster cirka 7.000 kroner.
> Læs også: Hvad betyder Ultra HD, 4K og 8K?