Find den helt rigtige nye pc skærm

Find den helt rigtige nye skærm til din pc med disse tips.

© Shutterstock

4 ting som din næste pc-skærm bør have

Det kan være svært at vælge en ny skærm til din pc, men hvis du er helt på herrens mark, så kan vores fire hurtige råd hjælpe dig på vej.

1. august 2018 af Morten Skeldal Østergaard

Der er mange ting at være opmærksom på, når du køber en ny skærm til din pc. 

Det vigtigste er selvfølgelig billedkvaliteten. Alle kan blive enige om, at billedet skal være skarpt, lysstærkt og have god kontrast.

Naturtro farver er også en stor fordel, hvis du arbejder meget med fotoredigering på computeren.

Så får du nemlig et bedre indtryk af, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud, når du får det ud på papir.

Din nye pc-skærm bør have disse egenskaber:

Medmindre du har helt specielle behov, så bør du sørge for at din skærm som minimum har disse egenskaber:

1. Høj opløsning

Som minimum bør din nye skærm have Full HD (1920 x 1080 pixels). 

Så kan den vise det meste indhold skarpt og flot.

2. Mat overflade

En blank overflade ser pæn ud, når skærmen er slukket, men når du arbejder ved pc'en er det bedst, hvis skærmen reflekterer så lidt udefrakommende lys som muligt.

3. Almindeligt skærmformat

Hvis du er i tvivl om hvad forholdet skal være mellem bredden og højden på din nye skærm, så gå efter 16:9. 

Det er det samme format, som streaming-tjenester som Netflix benytter. 

Langt de fleste skærme er i 16:9 format.

4. Hæve/sænke-muligheder

Det er en god ide, at du som minimum sørger for, at skærmen kan hæves og sænkes. 

Det gør det nemmere at få skærmen til at passe til din arbejdssituation. 

Hvis skærmen blot kan vippes, kommer du til at sidde og bukke nakken for at se på skærmen.

> Læs mere om computerskærme her

Læs vores stortest af pc-skærme

I Komputer for alle nummer 12/2018 kan du læse vores stortest af 27-tommers skærme. 

Der er nemlig ingen grund til at nøjes med en lille og gnidret skærmbillede, nu de større skærme er faldet så meget i pris. 

I stortesten tester vi skærme fra for eksempel Acer, Asus, HP og Philips, og vi kigger både på billedkvaliteten, funktioner, brugsoplevelsen og specs. 

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse artiklen og de seneste 10 numre af bladet med det samme på dine mobil eller tablet med magasin-app'en Wype.

Redaktionen anbefaler: Brug en ergonomisk mus

En speciel mus kan hjælpe dig af med musearm og ømme skuldre. Musen sørger for, at din hånd ligger i en mere hensigtsmæssig vinkel, når du arbejder med din pc, så du undgår at overbelaste armen.

Lige nu kan du få en ergonomisk mus med to numre af Komputer for alle for kun 59,50 kroner. Se tilbuddet her.

Den ergonomiske mus har desuden fire funktionelle knapper, som gør det lettere at navigere frem og tilbage, når du surfer på nettet eller arbejder på din pc.

I videoen herunder kan du se, hvordan den ergonomiske mus fungerer.

Måske er du interesseret i ...