Sådan bruger du Windows 10s batteri-værktøj
Batteriværktøj

Har batteriet set bedre dage? Med et smart værktøj i Windows 10 kan du hurtigt finde ud af, hvordan det står til. 

Tjek nemt om du bør skifte batteriet i din pc

Et smart trick i Windows 10 gør det hurtigt at tjekke, hvor meget liv der er tilbage i din bærbares batteri. Vi vser her, hvordan du gør.

Hvor mange gange har din computer være opladet? Og hvor meget spænding er der egentlig tilbage på batteriet?

Det er begge gode spørgsmål. Og et indbygget værktøj i Windows kan give dig svaret. Det er i Windows 10 nemlig muligt at få systemet til at spytte en dugfrisk batteri-analyse ud.

Her kan du blandt andet se, hvor mange cyklusser, dit batteri har været igennem. Altså hvor mange gange, det er blevet ladet op. Det giver en fornemmelse for, hvilken stand batteriet er i, og om det måske er ved at være tid til at skifte det ud.

> Læs også: Få batteriet i din pc til at holde længere

Sådan bruger du Windows 10s batteri-værktøj 

Hvor mange gange, et batteri kan lades op, er dog meget forskelligt fra computer til computer. Du kan derfor eventuelt bruge Google og undersøge, hvor mange gange batteriet i din computer kan klare at blive ladt, før det begynder at miste sin kapacitet.

For at få en batteri-analyse, skal du gøre følgende:

  1. På dit tastatur skal du trykke på Windows-tasten
  2. Indtast nu CMD i søgefeltet og klik så på Kommandopromt
  3. Her skal du indtaste følgende: powercfg /batteryreport
  4. Tryk nu Enter på dit tastautur
  5. Computeren skriver nu, hvor battery-analysen bliver gemt. I vores tilfælde var det på C-drevet under Brugere og så i mappen med vores brugernavn
  6. Åbn nu batteri-analysen, som har navnet Battery-report, ved at dobbeltklikke på den. Da det er en html-fil kan du fx vælge at åbne den med Edge eller Chrome.

Øverst i analysen under Installed batteries kan du se, hvordan dit batteri har det. Cycle count angiver eksempelvis, hvor mange gange, batteriet er blevet ladt op i sin levetid. 

Design Capacity angiver, hvor mange mWh, dit batteri oprindeligt har haft, mens Full charge capacity angiver, hvor mange mWh, dit batteri rent faktisk har nu. Her kan du altså se, hvor slidt dit batteri er, og om der er grundlag for at skifte det ud med et nyt. 

Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle computere og batterier, der vises korrekt i værktøjet. Du kan derfor komme ud for, at der fx ikke står noget ved Cycle Count, og at Design Capacity og Full charge capacity er fuldstændig ens på trods af, at der er tale om en ældre computer. 

Måske er du interesseret i ...