Sådan gør du pc'en hurtigere i Windows 11

Er din bærbare computer sløv, hver gang den er koblet fra strømforsyningen? Så skal du læse med her, for der findes en ganske nem løsning.

Ved at ændre én indstilling, kan du få meget mere fart på din bærbare pc.

Ved at ændre én indstilling, kan du få meget mere fart på din bærbare pc.

© Shutterstock

Hvis du har en bærbar computer med Windows 11, har du sikkert oplevet, at maskinen bliver langsommere, når du tager den ud af strømforsyningen.

Det skyldes en indbygget funktion i Windows, der gør, at computeren skifter indstilling afhængig af, om pc'en er koblet til en strømforsyning eller ej.

Kører pc'en kun på batteri, prioriterer Windows nemlig at holde liv i batteriet frem for at få computeren op i gear. Men det kan være ganske irriterende, at computeren bliver sløv, bare fordi du er færdig med at lade den op.

Heldigvis findes der en ganske simpel løsning på problemet. Du skal bare ændre i en enkelt indstilling i Windows.

LÆS OGSÅ: Få Windows 10 til at køre i højeste gear

Skift strømstyringsplan i Windows 11

Det kræver strøm, når computerens processor er på arbejde, og derfor vælger Windows at skrue ned for ydeevnen, når pc'en bruger sit indbyggede batteri.

Hvis du ønsker, at fokus skal være på ydeevnen, så du fx hurtigere kan arbejde i regnearksprogrammer på farten, kan du nemt lave det om i indstillingerne for strøm og batteri.

Det gør du således:

  1. Når pc'en er frakoblet strømforsyningen, højreklikker du på batteriikonet nederst til højre i Windows.
  2. Vælg Indstillinger for strømstyring og slumretilstand.
  3. Klik på knappen ud for Strømstyringstilstand.
  4. Vælg punktet Bedste ydeevne.

Windows vil nu ikke længere spare på strømmen på bekostning af computerens ydeevne.

LÆS OGSÅ: Test selv: Så hurtig er din pc

Få computeren til at yde sit maksimale

Få ting er så irriterende som en langsom computer eller en pc, der ikke lever helt op til forventningerne. Men du kan med hjælp fra tre smarte programmer få rettet op på fejlene og forbedret computerens vigtige komponenter.

I Komputer for alle nummer 5/2024 viser vi, hvordan du med programmerne SSD Fresh, Full Throttle Override og Wise Memory Optimizer forbedrer harddisken, processoren og hukommelsen, så pc'en bliver hurtigere.

På vores hjemmeside kan du som abonnent på Komputer for alle hente alle tre programmer gratis, og her kan du også læse en PDF-udgave af artiklen "Få din pc til at yde sit optimale".

Har du ikke abonnement på Komputer for alle, kan du få det ved at klikke her.