Sådan gør du bedst din skærm helt ren

Den nemmeste og hurtigste måde at få en bedre skærm ligger ligefor: Den skal gøres ren. Det tager nærmest ingen tid, men gør en verden til forskel.

Rengøring af skærm

Det kræver ikke andet end en mikrofiberklud og lidt vand at rengøre din skærm.

© Shutterstock

Det kan være fristende at kigge efter en ny, stor og funklende skærm til skrivebordet derhjemme. Gerne en med masser af tommer og en høj opløsning. Men inden du spenderer en masse penge på en ny skærm, er det altså en god idé at overveje, om din nuværende skærm i virkeligheden bare har brug for lidt omsorg.

Læs også: Advarsel: 90 apps stjæler dine bankinformationer

Ved helt normal brug bliver en skærm med tiden nemlig støvet, fedtet og fyldt med små pletter og partikler fra det rum, den står i. Hvad enten det drejer sig om skærmen på en bærbar eller en ekstern monitor, du har stående på skrivebordet.

Og tit opdager man ikke rigtigt, at skærmen bliver beskidt, fordi det sker gradvist.

En rengøring gør en verden til forskel

En opfordring herfra lyder derfor: Bevæg dig i retning af din skærm og medbring en fugtig klud eller et lommetørklæde. Kør nu stille og roligt kluden over skærmen og vær så ærlig – var din skærm også blevet godt og grundigt beskidt?

Læs også: Sådan er den nye Arc-browser, alle snakker om

For mange vil en rengøring af skærmen gøre en verden til forskel.

Faktisk vil det føles som at bruge en helt ny skærm, da den vil lyse stærkere, og fordi det vil være lettere at se, hvad der sker på skærmen, når den ikke er støvet og plettet.

Sådan gør du din skærm ren

Det bedste er, at det ikke kræver alverden at gøre din skærm ren. Faktisk anbefaler vi, at du ikke bruger andet end en mikrofiberklud og lidt vand til at rengøre skærmen. I næsten alle tilfælde vil det nemlig være rigeligt til at få skærmen tilbage i topform.

Læs også: 3 grunde til at du skal overveje Bing som din søgemaskine

Ikke alle skærme er desuden velegnede til rengøringsmidler, og får du dem ned i maskinen, kan de gøre mere skade end gavn.

Det er derfor også vigtigt, at du går forsigtigt frem, når du skal gøre skærmen ren, og hellere er lidt for forsigtig end for ivrig. Og hellere bruger for lidt vand end for meget. Du kan altid putte lidt mere på kluden, hvis skidtet på skærmen er ekstra genstridigt.

Her viser i detaljer, hvordan du bedst og mest skånsomt renser din skærm.

Vores rengøringsråd

Det kræver ikke andet end en mikrofiberklud og lidt vand for at rengøre din skærm.

Sådan bør du rense din skærm

Vi anbefaler, at du bruger vand og et par gode klude til at gøre skærmen ren. På den måde er du sikker på, at du ikke gør skade på din skærm.

1

Start med at slukke din computer og hiv stikket ud. Det minimerer risikoen for, at pc’en kortslutter, hvis der skulle komme vand ned til de elektriske kredsløb.

2

Lad herefter computeren køle af, hvis den er varm. Det gør det nemmere at rense skærmen, hvis den ikke er for varm.

3

Du får brug for to mikrofiber-klude. Begge klude skal til en start være tørre.

4

Tør forsigtigt og fjern så meget snavs og støv som muligt med en tør klud. Det er vigtigt, at du ikke presser hårdt på skærmen, da dette kan resultere i skader.

5

Gør så den samme klud våd og vrid den godt op. Hvis muligt kan du bruge demineraliseret vand, da særligt hårdt vand kan efterlade kalk mv. på skærmen, når vandet tørrer.

6

Sørg for, at kluden er vredet godt op. Den må ikke dryppe, men skal bare være fugtig. Det er vigtigt, at der ikke kan komme vand ind i skærmen eller i computeren.

7

Tør så skærmen af i jævne og lange bevægelser fra den ene side til den anden. På den måde undgår du bedst striber og får det bedste resultat.

8

Herefter skal du have fat i den tørre mikrofiberklud, der endnu ikke har været i brug. Brug den nu til at polere skærmen, hvis der stadig er steder med lidt fedt eller snavs.

9

Lad skærmen tørre helt. Når den er tør, kan du bedre inspicere resultatet og se, om der stadig sidder pletter eller støv på skærmen.

10

Poler herefter en sidste gang med den tørre mikrofiberklud, hvis der stadig skulle sidde en smule snavs på din skærm.

3 ting du ikke må gøre

Magasin-artikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.