Værktøjer på nettet bliver stadig mere kraftfulde og efterhånden så avancerede, at de i mange tilfælde helt kan erstatte de programmer, du har på din computer.
LÆS OGSÅ: Genialt værktøj: Fjern baggrunden på dine billeder
Det har flere fordele.
Fx behøver du ikke opdatere programmerne, da udvikleren af værktøjet selv står for at opdatere værktøjet online. Og du behøver heller ikke bekymre dig om, hvorvidt du har plads nok på din computer til at installere nye programmer, når de i stedet ligger online.
Særligt med ChromeOS, Googles internet-baserede styresystem til computere, er der blevet sat skub i udviklingen af online værktøjer, der kan erstatte normale Windows-programmer til din computer.
På en Chromebook kan du nemlig ikke bruge tunge programmer.
Her er 5 geniale værktøjer på nettet
Vi har her samlet fem af de mest imponerende internet-værktøjer, som ikke kræver, at du installerer noget som helst. Du skal blot klikke på linket og begynde at bruge værktøjet.
- Brug Photopea til fotoredigering i stedet for Photoshop
www.photopea.com
- Med Clipchamp kan du redigere video online
https://www.clipchamp.com/
- Værktøjet Squoosh gør det muligt at komprimere billeder
www.squoosh.app
-
Smallpdf gør det nemt at redigere i PDF-filer
https://www.smallpdf.com/
- Brug værktøjet WeTransfer til at dele store filer med venner og familie
www.wetransfer.com
Prøv selv ChromeOS
Er du blevet bidt at tanken om at bruge online værktøjer frem for normale programmer, kan du nu selv prøve kræfter med Googles ChromeOS. Google har nemlig gjort det muligt at installere styresystemet på en almindelig Windows-computer.
LÆS OGSÅ: Sådan laver du selv kunst med kunstig intelligens
I magasinet Komputer for alle nummer 3/2023 og 4/2023 viser vi i to afsnit, hvordan du selv installerer ChromeOS på din egen computer, og så viser vi også, hvordan du bruger Googles styresystem.
Du kan købe Komputer for alle, hvor du plejer at købe magasiner, men du kan også allerede nu læse med i Fordelszonen her.