Sådan streamer du til dit tv

Vil du gerne streame film og serie til dit tv, så får du guiden her. 

Sådan ser du HBO, Netflix, C More og Viaplay på dit tv

Med en tilslutningsenhed som ChromeCast og Apple TV kan du streame film og serier fra din tablet og smartphone til dit TV.

22. februar 2018 af Christian Slot

Der findes masser af streamingtjenester, der tilbyder hundredvis af timers underholdning.

Netflix, C More, HBO Nordic og Viaplay er nogle af de mest kendte udbydere, og de tilbyder alle, at du kan streame til din tv-skærm. Det kan du gøre på mange forskellige måder, afhængig af hvilken tjeneste du har.

De to mest populære tilslutningsmuligheder er Apple TV og Chromecast. Det er begge enheder, du slutter i HDMI-indgangen på dit tv.

Læs mere: Stor streamingguide til Netlix, HBO, Viaplay og C more

Hvordan fungerer Chromecast?

Chromecast er en lille enhed, du tilslutter dit tv. Kør herefter en opsætning ved at skifte til HDMI-kanalen. 

Når du har klaret opsætningen, afspiller du en filmtitel i streamingtjenestens app og trykker på Chromecast-symbolet, vælger din Chromecastenhed, hvorefter filmen dukker op på dit tv. Se en vejledning her.

Hvordan fungerer Apple TV?

Apple TV er en boks på størrelse med en lille madkasse. Den tilsluttes via HDMI til dit TV.

Efter opsætningen, kan du streame direkte fra din telefon via din streamingtjenestes app. Nogle streamingtjenester har desuden en app, du kan installere på Apple TV’et, så du ikke behøver at streame fra din telefon.

Brug din streamingtjeneste med disse enheder:

HBO Nordic
  • Chromecast
  • Apple TV
  • PlayStation
  • Samsung Smart TV

C More

  • Chromecast
  • Apple TV
  • Samsung Smart TV

Netflix

  • Chromecast
  • Apple TV
  • Xbox og Playstation
  • LG, Panasonic, Philips, Sony & Samsung Smart TV m.fl.

Viaplay

  • Chromecast
  • Apple & Android TV
  • Xbox og Playstation
  • LG, Panasonic & Samsung Smart TV


Måske er du interesseret i ...