Det er langt billigere at købe et login til streaming-tjenester som Netflix og HBO på det sorte marked, fremfor at betale for et reelt abonnement.
Det ulovlige salg af login-oplysninger til streaming-tjenester har foregået i en årrække, og senest har DR afdækket omfanget.
Med priser som 38 kroner for et årsabonnement til Netflix er der en risiko for, at nogen snylter på dit Netflix-abonnement.
Det kan du heldigvis forsøge at finde ud af, så du kan sætte en stopper for det.
Sådan tjekker du, om din Netflix-konto er hacket
Du kan tjekke, om din konto bliver udnyttet ved at logge på din Netflix-konto i et browservindue på din computer.
På siden med serieoversigten klikker du på pilen i øverste højre hjørne og vælger Konto i menuen.
Rul ned og klik på Seneste streamingaktivitet på enheden.
Du får nu en oversigt, hvor du kan se, hvilke enheder som senest har brugt din konto, hvorfra de er logget på, og hvornår.
Brug oversigten til at se, om der er mistænkelig adfærd.
Sådan smider du hackerne ud fra din Netflix-konto
Opdager du, at nogle misbruger din konto, er det relativt nemt at slippe af med dem igen.
På Konto-siden klikker du først på Log af alle enheder og Log ud på den følgende side.
Vend derefter tilbage til Konto-siden og skift din adgangskode ved at klikke på Skift adgangskode øverst og følge guiden.
> Få bedre lyd ved din pc – uden at forstyrre resten af familien. Få høretelefoner med 2 numre af Komputer for alle samt e-bogen “Alt om streaming” for kun 59,50 kroner + porto. Du sparer 407 kroner.Se tilbuddet her.