Køb én bruger til en streamingtjeneste og del den med venner og familie.
Sådan gør 31 % af danskerne, der har købt adgang til en streamingtjeneste som Netflix eller HBO.
Det viser en ny undersøgelse, YouGov har lavet for Søndagsavisen.
Netflix er ligeglad med snyd
HBO Nordic udtaler i en mail til Søndagsavisen, at brugerne ikke har lov at dele login-oplysinger, med mindre man bor sammen.
- Vores abonnement er et husstandsabonnement. Det er ikke tilladt at dele med andre, der ikke bor i husstanden, skriver HBO Nordic.
Kigger man over Atlanten, deler cirka halvdelen af de amerikanske brugere deres oplysninger med andre, viser en rapport fra datanalysefirmaet Fluent.
Selvom det rent faktisk skulle være ulovligt ifølge Amerikansk lov, så har Netflix tidligere udtalt, at firmaet er helt ligeglad med, at en konto deles mellem en eller flere brugere. Så længe de ikke sælges indbyrdes.