Mange smartphone-producenter kæmper for at gøre deres telefoner tyndere og tyndere. Men hvis størrelse var det eneste parameter, må de alle sammen nu se sig slået af Zanco tiny t1.
Den er nemlig verdens mindste telefon med en højde på 46,7 millimeter og en vægt på kun 13 gram.
Telefonen er blevet finansieret igennem siden Kickstarter, hvor 3.405 mennesker til sammen har lagt cirka 1,6 millioner kroner i projektet, for at gøre micro-mobilen til virkelighed.
Ikke en smartphone
Zanco tiny t1 er naturligvis ikke en smarthone. Telefonen har kun adgang til 2G-netværk og kan derfor kun bruges til opkald og sms-beskeder.
Mere komplicerede funktioner ville sandsynligvis også være ubrugelige på den kun 12,5 millimeter brede skærm.
Folkene bag telefonen mener heller ikke, at du skal erstatte din smartphone med en Zanco. I stedet foreslår de, at telefonen bliver brugt, når du ikke har meget plads, men du gerne vil have et kommunikationsmiddel med dig.
De bruger eksempler som løbeturen, byturen eller vandreturen. Og så er den altså sød, som de selv siger.
Zanco tiny t1 kostede 340 kroner for dem, der støttede projektet tidligt. Den endelig pris er endnu ikke blevet bestemt. Du kan læse mere om telefonen her.
I videoen herunder får du indtryk af, hvor lille mobiltelefonen er.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Den lille sag oplades via micro usb, og ifølge producenten kan batteriet klare standby i 3 dage eller 180 minutters tale. Hvis du skal tale meget, kan du med fordel have en powerbank med i tasken - selvom den fylder mere end din telefon.
Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.