Windows 10 Mobile

Windows-telefoner som disse er snart en saga blot, for Microsoft er på vej til at udfase det mobile styresystem.

© Microsoft

Microsoft: Skift din Windows-mobil til Android eller iOS

Du skal vælge en telefon med enten Android eller iOS som styresystem anbefaler Microsoft, efter firmaet nu udfaser sit eget mobile styresystem, Windows 10 Mobile.

22. januar 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

Hvis du i dag er den lykkelige ejer af en smartphone med Windows, bør du snart kigge på ny telefon med enten Android eller iOS. Anbefalingen kommer fra Microsoft, der selv står bag Windows og dermed det mobile styresystem Windows 10 Mobile.

Årsagen er, at Microsoft stopper supporten til styresystemet Windows 10 Mobile den 10. december 2019. 

Det vil sige, at firmaet stopper med at udsende produkt- og sikkerhedsopdateringer til Windows-telefoner.

Telefonerne vil stadig virke, men det er på lånt tid, for allerede den 10. marts 2020 vil du ikke længere kunne tage backup af telefonens indstillinger og programmer. 

Du vil dog stadig kunne genskabe filer fra tidligere backups frem til slutningen af 2020.

> Læs meget mere om Windows 10 her

Jeg skal skifte telefon - hvad gør jeg?

Er du en af dem, der i dag sværger til Microsofts mobile styresystem, skal du altså ikke vente for længe, hvis du fortsat vil have en sikker mobiltelefon.

Er det tilfældet, bør du tage backup af dine kontakter på Outlooks hjemmeside, da det er den bedste mulighed for at flytte kontakter fra din gamle telefon til en ny.

Uagtet om du skifter til Android eller iPhone, vil du få adgang til langt flere programmer, end du er vant til i dag. 

Begge styresystemer råder over væsentligt større og bedre app-butikker, hvor du næsten med garanti vil kunne finde de programmer, som du tidligere har haft installeret på din Windows-telefon.

Du kan finde din nye telefon ved hjælp af vores Testzone, hvor du finder test af nye - og ældre - telefoner i et væld af prisklasser. 

Find din næste telefon i Testzonen her.

Køb den helt rigtige mobiltelefon

I magasinet Komputer for alle nummer 3/2019, som er i butikkerne  31/1-2019, får du den komplette guide til at købe den helt rigtige mobiltelefon. 

Her tager vi dig gennem de mange valg, du skal foretage, inden du investerer i den perfekte mobil, som passer til netop dine behov.

Køb magasinet i din bladbutik, eller tegn abonnement og læs artiklen med det samme på din mobil, tablet eller pc med vores magasinapp Wype. Her får du desuden adgang til de seneste 10 udgivelser fra Komputer for alle.

> Prøv to numre af Komputer for alle og få et smart trådløst tastatur til din mobil eller tablet med i købet for kun 59,50 kroner. Så bliver det meget lettere at skrive selv lange tekster. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...