Seks gode telefoner, der er til at betale

Du behøver ikke at betale en formue for en ny telefon. Vi har testet seks gode telefoner, der ikke æder hele opsparingen, men som kan stort set det samme som topmodellerne.

Det ser ud, som om der ikke er nogen øvre grænse for, hvor dyre telefoner kan blive. De dyreste modeller koster i dag langt over 10.000 kroner, men efter vores mening er pengene givet meget bedre ud på en model i et mere moderat prisleje. En telefon til 3.500 kroner kan køre de samme apps som en topmodel, der koster tre gange så meget.

De ekstra penge går til at udstyre de dyre telefoner med de allernyeste komponenter, men du får meget mere for pengene med en processor, en skærm og et kamera fra NÆSTøverste hylde. Det er de seks telefoner her i testen bevis på. Selv om der var små irritationsmomenter undervejs, var der ingen af telefonerne, der faldt helt i gennem i vores test.

Alle telefonerne klarede sig fint i grunddiscipliner som lydkvalitet i samtaler og brug af internettet. Det er især på kvaliteten af skærmen og kameraet, at forskellene træder frem. Og så er der også nogle telefoner med, som har deres helt eget særkende.

Testvinderen er fx særdeles robust og tålte uden problemer at blive tabt på gulvet. Testdeltageren fra det svenske firma Doro har nogle specielle funktioner, som kan hjælpe ældre med nemmere at bruge telefoner, og så har den en alarmknap på bagsiden, så der nemt kan tilkaldes hjælp. Den særeste telefon i testen er dog Fairphone 4, som er bygget til nemt at kunne skilles helt ad. De seks telefoner i testen er et bredt udsnit af de telefoner, som kan købes lige nu, men i Testzonen på vores hjemmeside kan du finde endnu flere telefoner i alle prisklasser.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.