Kvinde, der holder en iPhone i den ene hånd og et kreditkort i den anden.

For at købe en app i Apple App Store, skal du tilføje et betalingskort.

© Shutterstock

Tilføj og fjern betalingskort fra din iPhone

Før du kan købe apps på din iPhone skal du først tilføje et betalingskort. Her viser vi, hvordan du tilføjer et kort og - hvordan du fjerner det igen.

5. februar 2020 af Martin Haverholm

Skal du bruge en app på din iPhone, som koster penge, skal du tilføje et kort til din Apple-konto. Herefter er kortet tilknyttet dit Apple-ID på både iPhone, iPad og evt. iPod.

Vil du helst slippe for, at dine betalingsoplysninger er gemt hos Apple, kan du heldigvis nemt fjerne kortet igen.

Vi viser dig her, hvordan du tilføjer og fjerner et betalingskort på en iPhone 5s med iOS 12.4.1 installeret.

Køb en app på din iPhone

  1. Når du har fundet en app, der koster penge i Apple App Store på din iPhone, trykker du Køb. (På nyere iPhones skal du blot trykke på prisen)
  2. Herefter bliver du bedt om at logge på med dit Apple-id. 
  3. Indtast dit Apple-id og kodeord og tryk på Log ind
  4. Er det første gang, du skal købe og betale noget via din Apple-konto, bliver du bedt om at gennemgå dine kontooplysninger. 
  5. Tryk på Gennemgå.
  6. Tryk på skyderen ud for Erklær dig enig i Vilkår og betingelser, for at godkende.
  7. Herefter skal du gennemgå og udfylde din adresse og betalingsmetode. Når alt er udfyldt korrekt, ser du skærmen, hvor der står Apple-id'et er færdiggjort.
  8. Tryk på Fortsæt.
  9. Nu føres du tilbage til App Store, hvor du kan gennemføre købet af din app ved at trykke på Køb.
Screenshot af Apple App Store
Trin 1-2-3-4

Når du skal købe en app i Apple App Store, skal du logge ind med dit Apple-id og indtaste kortinformationer. 


Screenshot af Apple App Store
Trin 5-6-7-8-9

Gennemgå din Apple-konto og tilføj betalingskort.


Fjern et betalingskort fra din iPhone

Hvis du ikke ønsker at have betalingskort tilknyttet din Apple-konto, kan du fjerne det igen. 

  1. Tryk på Indstillinger på startskærmen på din iPhone. 
  2. I menuen Indstillinger, trykker du på dit Apple-id – her Lasse Johansen. 
  3. I næste menu trykker du på iTunes & App Store.
  4. I næste vindue trykker du igen på dit Apple-id – det står med blå skrift. Herefter dukker et lille vindue op. 
  5. Klik på Vis Apple-id
  6. I næste menu trykker du på Administrer betalingsmetoder.
  7. Nu er du nået frem til det vindue, hvor du kan se dine betalingskort. Tryk på det kort, du vil fjerne. I næste vindue skal du blot trykke på knappen Fjern, i bunden af skærmen. 
  8. Til sidst dukker endnu et lille vindue op, hvor du skal bekræfte, at du vil slette kortet. Klik på Fjern. Nu er dit kort slettet fra din Apple-konto.
Screenshot af Apple App Store
Trin 1-2-3

I din iPhones indstillinger kan du redigere på dit Apple-ID og dermed også for de informationer, som er forbundet til iTunes og App Store.


Screenshot af Apple App Store
Trin 4-5-6

Når du trykker på Vis Apples-ID får du mulighed for at redigere på dine informationer. 


Screenshot af Apple App Store
Trin 7-8

Nu er du nået frem til det vindue, hvor du kan se dine betalingskort. Tryk på det kort, du vil fjerne – her MasterCard.

Måske er du interesseret i ...