Hvordan skriver jeg gruppe-sms’er fra min pc?

Jeg har læst jeres artikelserie om Telefonlink i blad 11/2025 og fremefter, men der er noget, jeg ikke kan få til at virke: Når jeg sender en sms til flere personer, bliver samtalen delt op i flere separate samtaler. Kan det ikke lade sig gøre at sende gruppe-sms’er i Telefonlink?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Jo, det kan det. Løsningen er at oprette gruppen i Telefonlink på pc’en. Du skal med andre ord ikke benytte den gruppe, du måske allerede har lavet på telefonen. Vi viser her, hvordan du starter en gruppe-sms i Telefonlink.

1

I pc-værktøjet Telefonlink vælger du først punktet Beskeder 1.

2

Klik på ikonet 2 til at oprette en ny sms.

3

Søg efter en kontaktperson 3, du vil føje til gruppe-sms’en. Klik på personen 4 i søgeresultaterne.

4

Gør det samme 5 for at føje en eller flere ekstra personer til samtalen.

5

Når du sender beskeden 6, sendes den til begge personer, og I kan skrive videre alle tre. Samtalen kan også fortsættes på telefonen.