Der er ingen tvivl om, at Google styresystem Android har nogle klare fordele i forhold til Apples iOS.
Android er Open Source og er derfor mere fleksibelt, fordi forskellige firmaer udvikler hver sin udgave af systemet.
Inden for hver version af Android er der også større selvstyre for brugeren, som kan skræddersy sin telefon med ekstra apps og i det hele taget gribe mere ind i systemet.
Apple er dog meget mere end effektiv markedsføring til smarte unge mennesker. iOS-systemet til iPhone og iPad har faktisk en forbløffende stribe fordele.
Her er 5 punkter, hvor iOS er bedre end Android:
1. IOS kører hurtigere end Android
Selvom de bedste Android-telefoner på papiret har bedre processorer end den nyeste iPhone, viser talrige tests, at iOS fungerer hurtigere i praksis.
2. IOS opdaterer bedre end Android
Så snart en ny opdatering til iOS er klar, installeres den på din iPhone, hvis telefonen ellers lever op til hardware-kravene.
Som ejer af en Android-telefon, kan du risikere at vente i månedsvis, alt afhængig hvornår producenten af din smartphone sender opdateringen til din Samsung, Huawei eller anden Android-mobil.
3. IOS er mere sikkert end Android
Selv om der på det seneste har været historier om malware på iPhone, er der ingen tvivl om, at langt flere hackerangreb sendes afsted mod Android-telefoner ned mod iPhone.
Hvis du er bekymret for sikkerheden på din Android-telefon, kan vi anbefale sikkerhedsapp'en Sophos Intercept X.
4. IOS har bedre support end Android
Fordi iPhone kun produceres af én producent, er det meste lettere at få support til din iPhone end til en given Android-telefon fra fx Samsung, Huawei eller OnePlus.
De fysiske Apple-butikker, Humac, gør det også lettere et få hjælp.
5. Iphones bevarer værdien
Når du er klar til en ny telefon, er det meget lettere at sælge en iPhone med et par år på bagen og stadig få gode penge for den.
Hjemmesiden Android Authority har således beregnet, at en typisk iPhone taber cirka 50 procent af værdien i løbe af to år, mens fx Samsungs mobiler taber op til 75 procent efter to år.