EaseUs MobiMover

Programmet EaseUS MobiMover lader dig nemt overføre filer mellem din iPhone og din pc Du slipper derfor for at bruge din tid på at rode med mapper på telefonen.

OBS: Vær opmærksom på at du med EaseUs MobiMover fra Fordelszonen højst kan flytte 20 filer per dag mellem iPhone og din pc.

Det kan være en omstændig og langhåret omgang at overføre filer fra din iPhone til din pc og omvendt. Det slutter dog nu, for programmet EaseUS MobiMover lader dig nemt overføre en eller flere filer ad gangen mellem din iPhone og din computer. Du behøver derfor ikke bruge timer på at gennemskue, hvilken mappe på din iPhone, der mon indeholder de billeder, du skal bruge, eller hvilken mappe på telefonen, du skal lægge lydfiler fra din computer ind i. Med en nem brugergrænseflade kan du uden kvaler og med ganske få klik overføre dine filer, men EaseUs MobiMover fungerer kun, hvis du har sluttet din iPhone til computeren med et usb-kabel, og så skal du give en række tilladelser på din telefon, men når du har gjort det, har det aldrig været lettere at flytte filer mellem din iPhone og din pc.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om EaseUs MobiMover
Sprog
Engelsk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 7
Windows 8

Kom i gang med programmet

EaseUS MobiMover er let at installere, men du kan ikke bruge programmet, hvis du ikke har Apple-tjenesten iTunes installeret på din pc. Det kan du hente her:
[https://komputer.dk/programmer/itunes](https:/komputer.dk/programmer/itunes)

Flyt videoer fra din iPhone til din pc

Det kan være noget så forvirrende at åbne telefonens mapper på computeren og opspore, hvor de videoer, du har optaget, er gemt henne. EaseUS MobiMover hjælper dig med at overføre dine videoer til computeren, så du hurtigere kan komme i gang med at redigere dem på din pc.

Overfør lyd fra din pc til din iPhone

Hvis du skal ud på en længere rejse og ikke har internetadgang, er det en god idé at få overført sange eller podcasts fra din pc til din telefon, så de ligger fysisk på telefonen. Så kan du lytte uden at bruge internettet på din iPhone. EaseUS MobiMover gør det nemt for dig at flytte lyd fra din pc til din iPhone.

Flyt billeder fra din iPhone til din pc

Det kan være uoverskueligt at flytte mange billeder fra en iPhone til din pc, men det er en god idé at gøre det, så du kan gemme dine minder i sikkerhed på din pc og frigøre plads på din iPhone. Med EaseUS MobiMover kan du nemt overføre billeder fra iPhone til pc.

Brug programmet til backup af din telefon

EaseUS MobiMover har også en funktion, der gør det muligt for dig at overføre mange forskellige filer fra din iPhone til din pc på én gang. Det er ganske nyttigt, hvis du skal tage backup af din telefon, hvilket er en god idé, så du ikke mister data.