CAT eller Caterpillar er et firma, som er mest kendt for at fremstille gravemaskiner og bulldozere og den slags.
CAT S61 er dog i en noget anden vægtklasse. Det er nemlig en smartphone i lommestørrelse.
Cat S61 er en ekstrem hårdfør mobiltelefon
Telefonen er bygget til at tage med på byggepladsen eller måske en aktiv ferie.
Ifølge CAT kan den tåle at blive tabt fra 1,8 meters højde og ned på et betongulv. Den er også vandtæt ned til 3 meters dybde i en times tid.
Det indbyggede termiske kamera kan opfange temperaturer fra -20 til 400 grader, så du fx kan kontrollere isoleringen af dit hus.
Der er også sensorer til at måle luftfugtighed og en laserafstandsmåler.
CAT S61 specifikationer
Specifikationerne kan ikke følge med tidens toptelefoner, men det er nok heller ikke derfor man køber sådan en telefon.
CAT S61 har en SnapDragon 630-processor og beskedne 4 gigabytes ram.
Til gengæld sidder der et velvoksent batteri på 4500 mAh i telefonen, så det burde kunne holde en hel arbejdsdag. Perfekt hvis du arbejder som håndværker, kan man sige.
CAT røber ikke, om CAT S61 kan åbne øl eller bruges til at slå søm med i, men vi håber på at kunne gøre forsøget i en kommende test.
Prisen for den robuste smartphone bliver 6.890 kroner.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
> Lige nu kan du sikre dig strøm på din smartphone med to numre af Komputer for alle samt en powerbank i lækkert design leveret til døren for kun 59,50 kroner - du sparer 407 kroner. Læs mere her.