Sony har lanceret sin første telefon i Xperia 10-serien, der har 5G.
Det hurtige 5G-mobildatanetværk bliver udbygget voldsomt for tiden, og det vil være dumt at købe en ny telefon uden.
Xperia 10 III er desuden en lille, kompakt og prisvenlig model med masser af power og spændende specifikationer.
Læs også: Har du styr på 5G-ready, 5G-routere og 6G? Få svar på alle dine spørgsmål om 5G
Bedre batterikapacitet i Xperia 10 III
Xperia 10 III går lidt mod tidens trend med en skærm, der ikke er decideret gigantisk.
Den er på seks tommer, men fordi den er i det meget høje 21:9-format, er den forholdsvis smal og derfor også nemmere at holde om end andre telefoner med en skærm på seks tommer.
Telefonen har et kraftfuldt batteri med forlænget levetid og med en 25 % større kapacitet end den forrige model i serien.
Sony Xperia 10 III er både vandafvisende og støvsikret og har Corning Gorilla Glass 6.

Indtil 1. august får du et par WH-CH710N-hovedtelefoner med, når du køber Xperia 10 III.
© SonyMarkant billigere end konkurrenten
Xperia 10 III kan godt minde lidt om iPhone 12 Mini i størrelse og format, men hvor den lille iPhone koster fra 6.199 kroner er Xperia 10 III noget billigere.
Xperia 10 III kan købes i butikkerne fra den 15. juni 2021 i farverne sort, blå og hvid til en vejledende udsalgspris på 3.500 kr.
Telefonen vil kunne købes til mellem 2.000 og 2.500 kroner inkl. telefonabonnement.
Sony Xperia 10 III specifikationer
- Skærm: 6,0 tommer OLED, Gorilla Glass 6
- Opløsning: Full HD+
- Processor: Qualcomm Snapdragon 690
- RAM: 6 GB
- Lagerplads: 128 GB
- Batteri: 4.650 mAh
- Kamera: 12 megapixels, 27 mm, f/1.8, 8 megapixels, 54 mm, f/2.4, telefoto, 8 megapixels, 16 mm, f/2.2, ultravidvinkel
- Frontkamera: 8 megapixels, f/2.0
- Størrelse: 15,4 x 6,8 x 0,83 cm.
- Vægt: 169 gram
- Klassificering: IP65/68
- Styresystem: Android 11