Fold telefonen ud, og så står du pludselig med en tablet.
Samsung Inifinity Flex Display

Fold telefonen ud, og så står du pludselig med en tablet. Det er ideen bag den nye Samsung Inifinity Flex Display.

© Samsung

Nu får din mobiltelefon foldbar skærm

Samsung præsenterer en telefon, som kan foldes ud, så skærmen får tablet-størrelse.

8. november 2018 af Morten Skeldal Østergaard

"Vi har levet i en verden, hvor skærmens størrelse har været begrænset af apparatets størrelse", sådan lød det fra Samsung-marketingchefen Hassan Anjum, hvorefter han fremviste Samsungs bud på en telefon med en foldbar skærm.

Samsung kalder teknologien for Infinity Flex Display. 

På ydersiden ligner Samsungs smartphone en almindelig telefon med en forholdsvis lille skærm, men når den foldes ud, er der en skærm i tablet-størrelse indeni.

Samsung Inifinity Flex Display er ipad og mobil i ét

Telefonen finder selv ud af, at skærmen er blevet foldet ud, og sørger for at udnytte den større skærm. Google, som står bag Android, har allerede bekendtgjort, at styresystemet fremover vil understøtte telefoner med foldbare skærme.

Den lille skærm i Samsung-telefonen har en opløsning på 840 x 1960 pixels, mens den store skærm har 1536 x 2152 pixels. Den største skærm er på 7,3 tommer og således en del større end de største skærme på typiske smartphones i dag.

Telefonen er endnu ikke klar til at komme ud i butikkerne, men Samsung lover, at det kun er et spørgsmål om måneder, før firmaet er klar til at sende den nye type smartphones i produktion på sine fabrikker.

Vi glæder os meget til at få fingrene i en foldbar mobil, når de endelig bliver lanceret. Til den tid kan du læse vores anmeldelser i Testzonen.

Skriv effektivt på din mobil og tablet

Med et trådløst tastatur bliver det en helt ny oplevelse at skrive selv lange tekster på din mobil og tablet. 

Tastaturet kobles let sammen med mobilen via Bluetooth, og straks er din mobil eller tablet ligeså god at skrive på som din pc. 

Altså er det slut med tastaturet på skærmen og de mange dumme taste-og slåfejl, man ofte laver der. 

> Lige nu får du et trådløst tastatur med to numre af Komputer for alle for kun 59,50 kroner + porto og eks. Bestil med det samme via dette link.

Måske er du interesseret i ...