Google er nu klar med en hjælpende hånd til alle os, der føler, at vi bruger for meget tid med vores telefon.
Google Paper Phone er, som navnet antyder, en telefon lavet papir. Du skal selv sørge for at udskrive telefonen, men app'en Paper Phone hjælper dig på vej.
Det lyder måske lidt som en aprilsnar, men app'en Google Paper Phone findes faktisk, og kan hentes i Androids Play Butik lige her.

Paper Phone app'en findes kun til Android. Den er ganske simpel at finde rundt i, og du indstiller let, hvilke ting, du vil have med i dagens papirversion af din smartphone.
© Google PlaySådan bruger du Google Paper Phone
Når du har installeret Google Paper Phone-app'en på din Android-mobil, skal du bare klikke af, hvilket indhold, du vil have printet i din papirtelefon.
Du har ni forskellige muligheder:
1. Maps
En navigationsvejledning til en adresse, du selv vælger. Det kan fx være ruten til dagens møde.
2. Contacts
En liste over udvalgte kontaktpersoner, som du måske skal i dialog med i løbet af dagen.
3. Calendar
Dagens kalenderaftaler fra telefonens kalender.
4. Weather
Dagens lokale vejrudsigt.
5. Tasks
De opgaver, som du har noteret i Google Tasks.
6. Notes
En tom side til noter, så du kan skrive ting ned i løbet af dagen.
7. Photos
Udvalgte billeder fra din telefon, som du gerne vil have med dig på papiret.
8. Contactless
Ledig plads til at indsætte et betalingskort, så du kan bruge din papirtelefon til kontaktløs betaling, hvor mange i dag bruger mobilen i stedet.
9. Paper Apps
Små "apps" som fx en sudoku, en labyrint eller en italiensk parlør, du kan underholde dig med i løbet af dagen.
> Læs meget mere om Googles tjenester og produkter her
Herunder kan du se Googles egen præsentationsvideo af Google Paper Phone. Så kan du måske få en bedre idé om, hvad det egentlig går ud på...
Sådan printer du din Google Paper Phone
Du kan udskrive din papirtelefon direkte fra telefonen, eller du kan gemme en pdf, som du kan printe senere.
Det bedste resultat får du med en printer, der automatisk kan printe på begge sider af et A4-ark. Så skal du blot folde arket et par gange, før din "telefon" er klar til at tage med i lommen.
Det er naturligvis også lettest, hvis du har en printer, hvor du kan printe direkte fra mobilen - fx Apple Airprint-funktionen i en iPhone eller WiFi-direct på Android.
Google Paper Phone er et eksperinemt fra Googles side, og de fortæller, at koden er tilgængelig, hvis andre ønsker at udvikle videre på idéen.
God fornøjelse!