En tablet kan både være en Apple iPad eller fra en anden producent.

En tablet er perfekt til at se billeder, video - eller til at læse Komputer for alles artikler.

© Shutterstock

Sådan vælger du den perfekte tablet

Hvorfor bør du købe en tablet, og hvilken er den bedste? Du får svaret i vores stortest i blad nummer 2, 2021, hvor vi har haft fire tablets under mikroskopet. Der er mange små overraskelser i resultaterne.

Tablets er produktkategorien, der voksede på rekordtid, da Apple lancerede den første iPad i 2010.

I dag, mange år senere, sælger tablets stadig som varmt brød, og det er der flere grunde til.

Hvorfor købe en tablet?

En tablet er det perfekte redskab til at nyde indhold på. Hvad enten du har lyst til at læse, se film eller spille, så er en tablet som skabt til en stille stund, hvor man bare smækker benene op i sofaen og slapper af.

Du kan for eksempel læse Komputer for alles seneste artikler på din tablet. Som abonnent får du nemlig adgang til det aktuelle nummer og de seneste 10 blade med app'en Wype. 

iPad eller Android - hvilken tablet skal jeg vælge?

I stortesten, som du kan læse i den trykte udgave af Komputer for alle nummer 14/2017, tester vi Apples nyeste iPad og tre andre tablets.

iPad er den eneste tablet i vores test, der bruger Apples eget styresystem iPadOS – to andre bruger  Googles Android og den sidste kører Windows 10. Det er ikke altafgørende, om du vælger det ene eller det andet, men der er alligevel nogle ting, du skal være opmærksom på: 

Tablet med trådløst tastatur.

Hvis du supplerer din tablet med et trådløst tastatur, kan den måske endda erstatte din pc.

© Marius Masalar // Unsplash

Apps til iPadOS eller Android:

Ikke alle apps kan fås til begge styresystemer. Der kan være specielle apps, du ofte bruger, og som kun findes til det ene styresystem.

De største apps som Facebook kan du dog få til begge styresystemer, ligesom Google også har lavet en version til Apples produkter af sine populære apps som Gmail, Google Maps og Google Drev.

Det kan ofte være en fordel at vælge en tablet, der bruger samme styresystem som din telefon. Hvis du har købt apps til telefonen, kan du gratis hente og bruge dem på din tablet også.

> Læs de seneste nyheder om tablets

Valget mellem frihed og brugervenlighed:

Android har mange flere muligheder for at gribe dybt ned i styresystemet. Du kan fx skifte selve launcheren, som er den del af Android, hvor du åbner apps ved at trykke på ikoner.

Du kan også bruge andre apps end dem, der ligger på telefonen, til at ringe op eller sende sms’er.

Prisen for de mange valg er, at Android godt kan blive lidt uoverskueligt. Ofte lægger producenten sine egne funktioner og apps ned i Android, og det kan også gå ud over styresystemets ydelse.

Læs mere om tablets i Komputer for alle

Vi lånte fire forskellige tablets fra lige så mange producenter og gav dem den store tur gennem Komputer for alles testlaboratorium. 

Alle de testede tablets klarer sig godt i testen, men den dyreste tablet bliver testens vinder med en samlet karakter på 9,1 ud af 10.

> Du kan læse stortesten i Komputer for alle nummer 2/2021 eller i Fordelszonen her

> Læs flere test og anmeldelser af tablets i Testzonen

Måske er du interesseret i ...