En e-bogslæser er et mærkeligt produkt, for det smarte ved den er egentlig dens begrænsninger.
Her får du ikke en skinnende skærm med millioner af farver, og der sidder heller ikke en lynhurtig processor i den, så du kan køre de nyeste apps.
Det, du til gengæld får i en e-bogslæser, er et apparat, der er bedre at læse tekst på end en tablet, og i de fleste tilfælde er den faktisk også den gode, gamle papirbog overlegen.
Fordele ved en e-bogslæser
Der er stor forskel på, hvordan du får indhold til e-bogslæsere.
Nogle har indbygget deres egen boghandel som fx Amazons Kindle Paperwhite. I andre e-bogslæsere må du selv hente bøgerne ned på din pc og efterfølgende flytte dem over på e-bogslæseren via en USB-forbindelse.
E-bogslæserne kan læse mange forskellige formater, og man lærer fx hurtigt at sætte pris på at kunne tage en PDF med, så du kan læse den, når det passer dig.
Mange e-bogslæserne har indbygget lys, som du kan tænde og slukke efter behov. Lyset kan skrues langt ned, og selv om man deler soveværelse med en anden, kan man faktisk ligge og læse i sengen uden at forstyrre.

Mange ebogslæsere har indbygget lys i skærmen, så du kan læse i mørke.
10 gode grunde til at læse bøger på en e-bogslæser:
- Du kan tage tusindvis af bøger med i lommen.
- Du kan altid købe nye bøger undervejs.
- Du kan læse i mørke takket være det indbyggede lys i skærmen - og i høj sol.
- Du kan ændre skriftstørrelsen, så bogen bliver nemmere at læse.
- Du kan læse PDF'er og andre filformater på den.
- Batteriet holder i dagevis.
- De elektroniske bøger er ofte biligere end papirudgaverne.
- Du kan tage noter på skærmen (og slette dem igen).
- Du kan slå ord op direkte i e-bogslæseren.
- Du kan holde e-bogslæseren med én hånd og bladre ved at berøre skærmen.

En e-bogslæser er meget lettere at læse på i sollys end en almindelig tablet som Apples iPad.
© AmazonE-ink gør det muligt at læse e-bøger i solskin
E-bogslæserens største fordel i forhold til en tablet er, at du uden problemer kan læse, hvad der står på skærmen, selv om solens lys står direkte ind på den.
Det skyldes det særlige E-ink, som får e-bogslæserens skærm til at ligne en almindelig bogside.
Skærmen bruger meget mindre strøm end en kraftigt belyst LCD-skærm i en tablet. Derfor kan du tit bruge din e-bogslæser i ugevis uden at lade den op.
Tag noter i dine e-bøger med en pen
I Komputer for alle nummer 8/2023 tester vi fire e-bogslæsere.
Amazon Kindle Scribe og reMarkable 2 er blandt testdeltagerne og de to e-bogslæsere udmærker sig ved, at du også kan tage noter med en pen direkte på skærmen.
Så kan du fx skrive en note og føje den til en bestemt side i en bog, så du kan læse noten næste gang, du åbner siden. Du kan også begynde din note på en helt frisk side og gemme den i e-bogslæseren til senere eller sende den i en mail.
Vi var positivt overraskede over, hvor godt notefunktionen virkede, for det føltes næsten som at skrive på rigtigt papir.
> Læs testen af e-bogslæsere (med og uden pen) i Fordelszonen her