Slet alle spor på din pc

Din pc gemmer alle oplysninger om, hvad du foretager dig på pc’en og på nettet. Med programmet BleachBit kan du nu nemt sikre dit privatliv mod uvedkommende.

Stort set alt det, du foretager dig på din Windows 10-pc, arkiveres – også uden at du nødvendigvis ved det. Når du besøger en hjemmeside, gemmes alle oplysninger om besøget, så du senere kan vende tilbage til den samme side. Du kan endda få computeren til at indtaste dit navn og adresse automatisk, fordi oplysningerne er gemt i browseren.

På samme måde gemmer Windows selv en lang række oplysninger om din adfærd: De programmer, du har benyttet, de filer, du har åbnet, og endda midlertidige filer, som afslører indholdet af dine dokumenter. Du er sikkert vant til at sikre privatlivet ved at slette de filer, du ikke længere skal bruge – fx fra harddisken, inden du sælger din pc videre eller overdrager den til et familiemedlem.

Men når du sletter en fil i Windows, ryger den i første omgang blot i Papirkurven. Når du så tømmer Papirkurven, slettes henvisningen til filen fra harddiskens indholdsfortegnelse, så den ikke længere dukker op i Stifinder – men filen kan stadig genskabes uden det store besvær.

Derfor bør du ikke blot slette dine filer, når du vil sikre dit privatliv. Du skal også bruge et værktøj, der kan overskrive de steder på harddisken, hvor filen lå, så gendannelsesprogrammer ikke kan genskabe dem. Med programmet BleachBit fra Fordelszonen kan du både slette dine filer helt og samtidig sikre dit privatliv – her i guiden viser vi dig, hvordan du gør!

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.