Fingeraftryk og ansigtsscannere har for mange erstattet den traditionelle pinkode, men sikkerhedsløsningerne kræver stadig, at du har indtastet en kode.
Mange vælger måske en klassisk firecifret kode, men de er væsentligt nemmere at knække end lange koder med både tekst og tal.
Både i Android og i iOS kan du dog netop skifte talkoden ud med en længere kode og dermed få en sikrere telefon. Det kan du se, hvordan du gør herunder.
Få den sikreste kode i iOS på iPhone:
- Åbn Indstillinger, rul ned i menuen og tryk på Touch ID & adgangskode.
- Indtast nu din nuværende kode, rul ned i menuen og tryk på Skift adgangskode.
- Indtast din eksisterende pinkode én gang og klik først på Indstillinger til adgangskode og derefter Speciel alfanumerisk kode.
Nu kan du indtaste en lang kode med både tal og bogstaver.
Få den sikreste kode i Android:
I styresystemet Android ligger værktøjet mere frit tilgængeligt end i iOS.
- I Android åbner du Indstillinger, Sikkerhed og Skærmlås.
- Angiv den eksisterende pinkode og vælg herefter Adgangskode.
Nu kan du indtaste en adgangskode bestående af både tal og bogstaver.
Få flere tips til og nyheder om telefoner her
Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.