Kigger kæresten dig over skulderen, når du bruger din mobil? Det vil Google nu sætte en stopper for.

© Shutterstock

Google vil sætte en stopper for dine nysgerrige venner

Snart kan du lukke ned for nysgerrige sjæle, der forsøger at kigge dig over skulderen, når du bruger din telefon.

Det kan være grænseoverskridende at opdage, at sidemanden i toget kigger dig over skulderen, mens du er igang med at skrive en personlig besked til din kæreste, mor eller en helt tredje. 

En ny teknologi fra Google kan dog sætte en stopper for de nysgerrige sjæle. Firmaets forskere Hee Jung Ryu og Florian Schroff har udviklet en såkaldt "eletronic screen protector (på dansk: elektronisk skærmbeskytter)," der er i stand til at gøre dig opmærksom på, hvis nogle forsøger at kigge med på din telefon.

> Læs alt om hvordan du får en sikker smartphone her

Kunstig intelligens fanger synderen

Teknologien bruger kunstig intelligens og telefonens kamera til at opdage, når et ekstra sæt øjne kigger med på skærmen og skifter direkte til kamera-appen. Her optræder du selv og synderen, der bliver markeret med en firkant og en regnbue (se videoen herunder).

Du kan dermed også kun fange personer, som er i kameraets søgefelt. Til gengæld behøver du ikke være koblet på et netværk for at bruge funktionen, for ansigtsgenkendelsen sker lokalt på telefonen i løbet af blot to millisekunder.  

Google har endnu ikke offentliggjort, hvornår brugere kan forvente at nyde godt af den elektroniske skærmbeskytter.

Få 2 numre af Komputer for alle leveret til døren, fuld adgang til Fordelzonens 300 programmer samt en lækker powerbank til din mobiltelefon for kun 59,50 - du sparer 407 kroner. Så har du altid strøm på din telefon!

Måske er du interesseret i ...