I mange år har iPhone været regnet for at være en mere sikker telefon end Android-telefoner, men en ny undersøgelse, foretaget af bladet Vice, viser, at situationen i dag er omvendt.
Mange amerikanske myndigheder, som fx FBI og politi, bruger programmet Cellebrite til at skaffe sig adgang til kriminelles telefoner.
Her har det vist sig, at Android-telefoner er den største udfordring.
IPhone X kan vise din lokation
Fra iPhones til og med modellen iPhone X kunne programmet skaffe sig adgang til GPS-data, opkalds- og besked-historik, kontakter og data fra apps som Instagram, Twitter og LinkedIn.
På telefonerne Google Pixel 2 og Samsung Galaxy S9 kunne programmet derimod ikke skaffe data fra sociale netværk, internetbrowser eller GPS.
Telefonen Huawei P20 Pro viste sig at være helt lukket land.
Gælder også kriminelle hackere
Undersøgelsen fra Vice fokuserer på, hvordan de amerikanske myndigheder har mulighed for at hacke din telefon, men du bør forvente, at kriminelle hackere har adgang til mange af de samme værktøjer.
Artiklen fra Vice gør også opmærksom på, at programmet Cellebrite ikke er det eneste program, der bruges til at skaffe sig adgang til mobiltelefoner. Det er blot det mest udbredte.
Derfor skal du selvfølgelig stadig sikre din telefon, selvom du ejer en Huawei P20 Pro – det kan jo være, der er nogen, der finder en vej ind alligevel.
Komputer for alle anbefaler sikkerhedsapp'en Sophos Mobile Security, hvis du vil sikre din Android-mobil.
> Du kan finde app'en og en grundig guide i Fordelszonen her (download kræver login)