Så bliver antivirus bare ikke bedre

Skift antivirus til Avast One Essential, hvis du virkelig vil kræse for pc’ens sikkerhed. Aldrig før har vi set så mange fine funktioner i et gratis antivirusprogram.

Komputer for alle tilbyder dig et nyt antivirusprogram. Avast One Essential afløser Avira på en fremtrædende plads i sikkerhedspakken og vil fra dags dato supplere andre stærke programmer til at forbedre sikkerheden på computeren. Når vi i de forløbne år fra tid til anden har skiftet til et nyt antivirusprogram, er det oftest sket på grund af utilfredshed med det hidtidige antivirusprogram.

Det har typisk enten været for dårligt eller for påtrængende. Det er ikke tilfældet denne gang, for Aviras program, som vi nu dropper, er sådan set ganske udmærket på begge punkter. Skiftet skyldes derimod, at det nye program fra Avast har slået benene væk under os. Aldrig har vi set så mange spændende sikkerhedsfunktioner i et gratis sikkerhedsprogram, som det, du nu kan få ind på din pc.

Lutter topkarakterer

De mange værktøjer tager heldigvis ikke fokus fra basisfunktionerne i programmet. For selvfølgelig skal et godt antivirusprogram først og fremmest formå at fange enhver virus, som forsøger at snige sig ind på pc’en. En nylig test, foretaget af det tyske sikkerhedsfirma AV-test, viser da også, at Avasts program scorer solide topkarakterer for virusbeskyttelse af pc’en.

Hvad enten du hidtil har brugt Windows Sikkerhed, Avira eller et helt tredje program, er vores anbefaling klar: Skift til Avast One Essential.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Hent program

Klik på linket herunder for at hente Avast One Essential fra vores hjemmeside i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave: