Firefox Focus - internet sikkerhed i en browser.

Firefox Focus stræber efter at gøre din mobile hverdag så sikker som muligt.

© Faizal Ramli / Shutterstock.com

Firefox Focus - den sikreste browser til din mobil

Vil du være sikker på at kunne browse nettet på din mobiltelefon uden at bekymre dig om, om diverse cookies opsnapper dine oplysninger? Så er Firefox Focus- browseren måske noget for dig.

14. august 2018 af Martin Haverholm

Mozilla Firefox-browseren er kendt af mange som et godt alternativ Google Chrome og Microsoft Edge på computeren. 

Nu har de også lavet en fabelagtig lille browser, der både er ultra sikker og fås til Android og iOS-telefoner og tablets - nemlig Firefox Focus.

Hvor de fleste browsere i dag har en privat-funktion, så du midlertidigt kan surfe på nettet, uden at din færden bliver registreret, er Firefox Focus en tand mere effektiv: 

  1. Den blokerer automatisk for cookies og sletter din browserhistorik hver gang, du lukker for browseren.
  2. Blokerer automatisk reklamer med luskede skjulte sporingsmekanismer, der indsamler data.
  3. Med et enkelt tryk kan du i Firefox Focus slette dine cookies og din browser-historik.

Samtidig skulle Firefox Focus være hurtigere end andre mobile browsere, da den blokerer for fx annoncer og scripts, når den indlæser sider. 

Slet internethistorik i Firefox Focus, når du vil

Mozilla Firefox Focus til Android og iOS

Firefox Focus gør det nemt at slette din internethistorik, så ingen kan se, hvilke sider du har besøgt på nettet. 

© Firefox Focus

Selvom Firefox Focus automatisk sletter din browserhistorik, når du lukker ned for browseren, kan der opstå situationer, hvor du gerne vil slette den nuværende historik, men ellers browse videre.

Det gør du nemt og hurtigt ved simpelthen at trykke på den lille skraldespand i nederste, højre hjørne. 

Herefter har du en helt frisk og ren browser at surfe videre i.

Bestem selv, hvor du spores

Mozilla Firefox Focus

Det er meget nemt at justere forskellige indstillinger i Firefox Focus - fx hvilke typer indhold, du gerne vil blokere.

© Firefox Focus

Som standard har Firefox Focus blokeret de fleste typer af sporing, men har dog ladet enkelte være, fordi de kan forhindre dig i at loade visse hjemmesider. 

Ønsker du alligevel at blokere disse sporinger, kan du dog nemt gøre det inde i browserens indstillinger.

I indstillinger kan du også slå flere andre ting til og fra, som fx hvilke cookies, du vil blokere - skal det kun være tredjeparts-cookies eller vil du simpelthen blokere alt?

Firefox Focus minder dig om at slette

Er du gået ud af Firefox Focus uden at lukke helt ned fra programmet, vil din browser-historik stadig være gemt - men det er der heldigvis også tænkt på med denne browser:

Hvis browseren registrerer, at der er historik, der ikke er slettet, får du det at vide via en notifikation på din telefon. 

Vil du slette historikken skal du bare trykke en enkelt gang på notifikationen. 

Med Firefox Focus kan du altså sikre dig, at hverken virksomheder, svindlere, familien mv. kan se, hvilke sider du har besøgt på nettet fra din mobiltelefon.

Skriv effektivt på din mobil og tablet

Med et trådløst tastatur bliver det en helt ny oplevelse at skrive selv lange tekster på din mobil og tablet. 

Tastaturet kobles let sammen med mobilen via Bluetooth, og straks er din mobil eller tablet ligeså god at skrive på som din pc. 

Altså er det slut med tastaturet på skærmen og de mange dumme taste-og slåfejl, man ofte laver der. 

> Lige nu får du et trådløst tastatur med to numre af Komputer for alle for kun 589,50 kroner + porto og eks. Bestil med det samme via dette link.

I videoen herunder kan du se, hvor let det trådløse tastatur er at bruge og installere.

Måske er du interesseret i ...