Android med mystisk malware

Mere end 580.000 brugere har downloadet apps, der er inficeret med malware. 

© Shutterstock

En halv million Android-telefoner inficeret med mystisk malware

Over en halv million personer har downloadet apps, som er inficeret med malware. Her er, hvad du skal gøre, hvis du er en af dem.

28. november 2018 af Niklas Ernst

Har du - eller et familiemedlem - den seneste tid downloadet et bil-spil til din telefon eller tablet, bør du være ekstra påpasselig og agtpågivende.

Det viser sig nemlig, at en række spil i Google Play indeholder skjult malware, der aktiveres på telefonen, når app'en er downloadet og installeret. 

I det konkrete tilfælde er der tale om nedenstående 13 bil-spil, der alle kommer fra den samme udvikler, og som nåede at blive downloadet mere end 580.000 gange, før de blev fjernet. 

Her er de inficerede apps  

Det drejer sig blandt andet om spillene ‘Extreme Car Driving’, ‘Truck Cargo Simulator’, ‘Moto Cross Extreme’ og ‘Car Driving Simulator’.

© Google Play

Skjult malware har adgang til netværkstrafik 

Når man på en telefon med en af de inficerede apps installeret prøvede at åbne en af de 13 apps, var resultatet, at app’en blev ved med at lukke ned og ikke fungere ordentligt.

Men samtidig installerede app’en yderligere software på telefonen i det skjulte, som brugerne ikke var vidende om. 

Det er uvist, præcis hvad den installerede software gør på telefonen, men ifølge mediet TechCrunch, så starter malwaren automatisk op, hver gang telefonen har været slukket, og har desuden fuld adgang til enhedens netværkstrafik.

Alle apps fra udvikleren er nu fjernet fra Google Play, og kan ikke længere downloades.

Det skal du gøre, hvis du er inficeret med malware

Er du en af dem, der har installeret app’en på din telefon eller tablet, bør du køre en grundig omgang virus- og malware-scanning på din telefon. 

Du kan fx bruge programmet Sophos Mobile Security til din telefon, som du finder i Fordelzsonen (kun for abonneneter).

Generelt er det godt at sikre alle dine digitale enheder mod malware og andre trusler. Til det har Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone

Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt.

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...