App'en WhatsApp udgør en kæmpesikkerhesdrisiko på din telefon. Opdatér den nu.

Kæmpe sikkerhedshul fundet i WhatsApp

1,5 milliarder brugere af WhatsApp er blevet advaret om et alvorligt sikkerhedshul, der indebærer et farligt telefonopkald fra hackere.

13. maj 2019 af Steffen Nielsen

WhatsApp er en af verdens mest populære apps til chat og hurtig kommunikation. Så populær, at selv den mindste sikkerhedsbrist giver genlyd.

Men den brist, som WhatsApp opdagede i begyndelsen af maj er alligevel af en helt anden kaliber end set tidligere.

Derfor har WhatsApp, som ejes af Facebook, nu sendt en advarsel ud til de mere end 1,5 milliarder brugere af app'en.

Det gælder både brugere, der benytter app'en på iPhone eller en Android-telefon.

De 6 største sociale medier målt på antal månedlige brugere:

  1. Facebook – 2.23 milliarder
  2. YouTube – 1.9 milliarder
  3. WhatsApp – 1.5 milliarder
  4. Messenger – 1.3 milliarder
  5. WeChat – 1.06 milliarder
  6. Instagram – 1 milliard

Kilde: Statista.com


Et telefonopkald bringer din telefon i knæ

Ifølge mediet Financial Times, kan du uforvarende få et stykke skadeligt software ind på din telefon via WhatsApp. Det drejer sig om spyware fra det israelske foretagende NSO. 

Sikkerhedsbristen består i, at hackere kan installere spionprogrammet på din pc alene ved et telefonopkald med WhatsApp. 

Uanset om du tager telefonen eller ej, risikerer du at blive inficeret.

NSO står blandt andet bag virussen Pegasus, som kan overtage kontrollen over telefonens kamera, kontaktoplysninger eller oplysninger om telefonens location. 

Hent den nyeste udgave af WhatsApp

WhatsApps anbefaling er klar: Hvis du har WhatsApp på din telefon, og ikke allerede har opdateret til den nyeste udgave, bør du gør det nu. 

Hent den nyeste, risikofri, udgave af WhatsApp her:

> Hent WhatsApp til Android her... 
> Hent WhatsApp til iOS her...

WhatsApp har ikke oplyst, hvor mange af deres 1,5 milliarder brugere der i realiteten er blevet hacket ved hjælp af metoden.

Hold din mobil sikker:

Hvis du har en Android-telefon, anbefaler Komputer for alle, at du installer den gratis sikkerhedsapp Sophos Mobile Securtiy.

> I Fordelszonen finder du et sikkert link til appen samt en grundig guide til hvordan, du bruger den. 

Måske er du interesseret i ...