Backup i skyen eller på ekstern harddisk? Se vores anbefaling.

En backup eller sikkerhedskopi af dine billeder og vigtige filer er en god investering. Men hvordan bør du gøre det? Se vores anbefaling her.

Hvor skal jeg gemme min backup?

Alle sikkerhedseksperter er enige om, at en backup er den mest sikre metode til at garantere, at du ikke mister dine filer. Men hvor er det sikrest at gemme den?

Selv eksperterne hos de store sikkerhedsfirmaer, som producerer sikkerhedspakker til pc'en, anerkender, at den eneste helt sikre garanti for at du ikke mister dine filer, er en nyligt taget backup. 

Rik Ferguson fra Trend Micro anbefaler, at du altid sørger for at tage en jævnlig sikkerhedskopi af dine filer - for selv med de bedste sikkerhedsprocedurer kan du være uheldig og alligevel få fx en omgang ransomware på pc'en.

Og så er det vigtigt med en sikker backup af dine billeder, filer og andet fra pc'en.

Filerne kan gemmes på nettet

Der findes masser af firmaer, som tilbyder at du kan gemme alle dine filer på servere på internettet.

Fordelen ved at gemme filerne på nettet - eller i skyen, som det hedder - er, at de altid er i sikkerhed - også selv hvis huset brænder eller en indbrudstyv stjæler harddisken med din backup. 

Ulempen er dog, at dine personlige filer er uden for dine hænder - og at der er en lille risiko for at uvedkommende kan få fingrene i dem. Der er også altid den risiko, at firmaet, som hoster dine filer, går konkurs eller ændrer forretningsmodel, så det bliver dyrere for dig.

> Læs også: Hvad koster lagerplads i skyen?

Gem alt på en ekstern harddisk eller USB

En anden og mere lavteknologisk metode er at gemme sikkerhedskopien på en ekstern harddisk eller stor USB-nøgle. 

Fordelen ved den løsning er, at filerne aldrig er ude af dine hænder, og at det ofte er billigere i længden. 

Ulempen er dog, at harddiske og USB-nøgler ikke holder evigt, så du risikerer, at udstyret er gået i stykker den dag, du skal bruge din sikkerhedskopi. 

Du kan også risikere, at din backup går til i en brand eller stjæles af en simpel tyveknægt. Derfor er det også en god idé at opbevare din eksterne harddiske et andet sted end i dit hjem.

I Komputer for alle nr. 14, 2021 kan du læse vores Stortest af en håndfuld lynhurtige SSD'er og eksterne harddiske med masser af gigabytes til din backup.

> Læs hele stortesten i Fordelszonen her

> Læs test og anmeldelser af eksterne harddiske i Testzonen her

Komputer for alle anbefaler:

På Komputer for alle anbefaler vi, at du kombinerer det bedste fra de to metoder.

Gem en kopi på nettet af de vigtigste dokumenter og billeder, som du ikke tør risikere at miste. Hvis du ikke gemmer alt på nettet, kan du ofte nøjes med en gratis eller meget billig løsning. 

Gem så en kopi af de samme filer på en ekstern harddisk eller USB-nøgle - men medtag i denne backup alle de andre filer, som ikke er livsnødvendige, men stadig rare at have en kopi af. 

Det betyder, at du er sikret med en dobbeltbackup og dermed er uafhængig af nedbrud på udstyret eller netfirmaernes eksistens. Husk at opdatere dine sikkerhedskopier løbende. 

Se hvordan, du laver en supernem backup på en USB-nøgle med programmet Toucan.  
Du finder programmet og en vejledning på dansk i Fordelszonen her (kræver abonnement)

Måske er du interesseret i ...