nyheder/hacker150.jpg

Hackerangreb på Pentagon

Ukendt hacker har lammet 1500 computere i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.

22. juni 2007

Det amerikanske forsvarsministerium kæmper dagligt mod hackere, der forsøger at trænge ind gennem ministeriets forsvarssystem. Nu er det lykkedes en person at skaffe sig adgang til en del af Pentagons netværk - med det resultat, at 1500 af ministeriets pc'er er blevet lukket ned. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Med angrebet er medarbejderne nødt til at arbejde på håndholdte computere, indtil problemet er løst. Det skulle ske inden for kort tid, oplyser Pentagon. Ifølge en talsmand fra Pentagon kommer hackerangreb typisk fra fritidshackere samt forskellige grupper med nationalistiske eller ideologiske dagsordener - og i nogle tilfælde kan hackerangrebene spores til andre lande.

(Kilde:AP)

Måske er du interesseret i ...